Klarinet-stafet

Af: Marika Thinggard Andersen, Birgit Bøgh Sønderriis
0,00 kr
Lagerstatus ukendt
ISBN
1647408
Første bind ud af to, af Klarinet-stafet, som er i spiralryg, en ny Klarinet grundbog for lærere og begynderelever på klarinet. Bind 1 er som minimum fuldt dækkende for det første år af undervisningen.

Forfatterne og Stepnote Publishing har arbejdet i mere end et år på denne udgivelse. Vores ide med Klarinet-stafet har fra start af været, at skabe en tilstrækkeligt dækkende dansk grundbog til begyndere i klarinet, der fuldt ud matcher de fleste elevers og underviseres behov i de første 2-3 år af undervisningen.

Vi ved fra erfaring at mange klarinetundervisere i lang tid har efterspurgt en sådan fuldt dækkende dansk klarinetbog for begyndere og med melodier der er nutidige, danske og generelt afspejler elevens egen musiksmag.
I vores research af markedet og fra de brugertest vi har foretaget har vi erfaret af klarinetunderviserne ofte, mod deres vilje, har måttet benytte forskelligt materiale fra Sverige, Norge og England for fuldt at dække behovet i undervisningen.

De negative konsekvenser af dette er flere, fx at det bliver dyrere for elev og underviser at købe materiale hjem, at materialet er på udenlandske sprog som svensk og engelsk som de mindre elever ikke forstår og læser, og at melodierne i materialet ikke er vedkommende nok for eleven og dermed hæmmer elevens motivation og dermed også indlæringskurven.
Klarinet-stafet er den første danske klarinet grundbog for begyndere der udgives i mange mange år og den er tænkt til at ramme lige ned midt i denne tydelige efterspørgsel der er blandt elever og undervisere.

Ny og Unik Grebstabel
En vigtig detalje værd at nævne er at man bagerst i bogen finder en helt nyudviklet Grebstabel som vender klarinetten den ´rigtige vej´ - altså som den holdes. De fleste grebstabeller vender på hovedet i forhold til hvordan man reelt holder klarinetten, men det bryder forfatternes grebstabel nu helt med.

Fra forfatternes forord:
Klarinet-stafet er en undervisningsbog beregnet til begynderelever med en tilknyttet lærer i musikskole- eller privat regi. Hvert kapitel svarer til én lektion og er opbygget progressivt med øvelser, der forbereder eleven på kapitlets melodier.

Vi har lagt vægt på udvikling af både teknik og musikalitet. Melodierne er et bredt udvalg af nordiske og udenlandske viser, filmmusik, folkemusik, pop og klassisk. Der er noteret sangtekster på mange af melodierne. Vi opfordrer til at melodien synges først og så læres på klarinet. Dette er en umiddelbar og naturlig måde at lære musik på.

Hvor der er noteret akkorder er det for klaver/guitar.

Tjekballon
Forrest i bogen findes en ´Tjekballon´ med de vigtige punkter omkring kroppens holdning og mundstilling. Brug ´Tjekballonen´ som reference igennem hele bogen, så eleven lærer at blive bevidst om sin kropsholdning under spillet.

Pusterummet
´Pusterummet´ er elevens pause, til at fejre det allerede indlærte, og nyde udviklingen. Der er 7 ´Pusterum´ fordelt over bogen, som indeholder kreative opgaver baseret på den indlærte viden fra de forudgående kapitler. Eleven kan lave opgaverne selv eller sammen med sin lærer.

Som tillæg til bogen findes videomateriale med indspilninger af nogle af bogens melodier på Youtube, bagerst i bogen finder du relevante links, herunder bl.a. Klarinet-stafet youtube kanal og Facebook side.

»Vores ønske med Klarinet-stafet er at give eleven mulighed for at opleve musik som en tilgængelig størrelse, der læres med enkle øvelser gennem krop og stemme.
Derudover at inspirere til et kreativt og dynamisk rum omkring klarinetundervisningen - at vække elevens musikalitet i bred forstand«.
God spillelyst!
Birgit Bøgh Sønderriis og Marika Thinggaard Andersen

Melodiliste:
ABC sangen
Alley cat
Bjældeklang
Bjørnen sover
C jam blues
Colours of the wind, fra ´Pocahontas´
Dansevise
Dejlig er den himmel blå
Det er i dag et vejr
En kort en lang
Et barn er født i Betlehem
Forrest Gump, tema
Godnatsangen fra ´Sigurd og Symfoniorkstret´
Happy
Happy Birthday
Hedwig´s Theme fra ´Harry Potter´
Hit the Road Jack
Hodja fra Pjord, tema
Hur du vänner dig
I dag er det xx´s fødselsdag
Jamaica
James Bond Theme
Jeg er en papegøje fra Amerika fra ´Folk og røvere i Kardemommeby´
Jeg har fanget mig en myg
Kamomilla spiller fra ´Folk og røvere i Kardemommeby´
Klara spiller klarinet
Limbo Rock
London Bridge
Min kat den danser tango
My Bonnie is over the Ocean
Nu tændes 1000 julelys
Olsen Banden, tema
Only Teardrops
Puff the magic dragon
Røvervise fra ´Folk og røvere i Kardemommeby´
Sancta Lucia
Sensommervise
Spiderman, tema fra tegnefilmen (1967)
Stille Nu
Temaet fra ´Jurrasic Park´
Ulvesangen fra ´Ronja Røverdatter´
Under stjernerne på himlen
Vals fra balletten ´Tornerose´
Vårens Første flue
We wish you a Merry Christmas
Specifikationer
Undertitel grundbogen for begyndere på klarinet
Forfatter Marika Thinggard Andersen, Birgit Bøgh Sønderriis
Forlag Stepnote Publishing
Varegruppe Noder
Ekspedition Egen
Udgivelsesdato 21. aug. 2014
Sideantal 88
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2014
Oplagsdato 21. aug. 2014
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 1647408
EAN 1647408
Sprog Dansk
Orignalsprog Dansk
Foreword Author Marika Thinggard Andersen, Birgit Bøgh Sønderriis
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.