400 kvikke tacklinger
148,75 kr
På lager
ISBN
9788771904420
Vise ord – tankevækkende, ustyrligt morsomme og undertiden gådefulde – er gennem århundreder udtalt af kloge mennesker kloden over. Men vi behøver såmænd ikke at krydse grænser for at tilegne os humoristisk visdom. Vi kan selv. I denne bog citeres kendte og mindre kendte danskeres visdomsord om livets store og små spørgsmål i nyere tid. Nogle appellerer til smilet og fantasien, andre til kreativ eftertænksomhed. Tak til de mange anonyme graffiti-skrivere og andre bidragsydere, som har leveret humoristiske og tankevækkende citater. Hvis du trænger til krillende underholdning, så fat læsebrillen – denne bog indeholder 400 håndplukkede guldkorn og kan forhåbentlig ledsage dig på vejen til øget visdom og under alle omstændigheder appellere til dit smilebånd – med garanti!
Uddrag af bogen
”Den taske, Claus Hjort Frederiksen havde med i flyveren til Aalborg med gode beskeder til kommunerne, har ikke udløst overvægt.”
– Martin Dam, borgmester og KL-formand.
— — —
”Dot har gjort mig til den, jeg er.”
– Morten Messerschmidt i et interview efter skilsmissen fra Dot Wessmann, hvilket affødte denne kommentar fra Ekstra Bladet:
”Et frygteligt ansvar at lægge på en enkelt kvindes spinkle skuldre.”
— — —
”Ikke eet ord om Ritts elskere i denne anmeldelse. Dem har hun selv og andre skrevet rigeligt om!”
– Direktør i Næstved Kommune, Per B. Christensen, i sin anmeldelse af Ritt Bjerregaards erindringsbog Ritt.
— — —
”Gud ser alt!”
– Graffiti på en toiletvæg, som havde fået følgende efterskrift:
” – Undtagen Vild med dans!”
— — —
”Der er studieværter på TV 2 News, der mener, de er verdensmestre, bare fordi de har siddet 45 minutter i sminken.”
– Thorkild Dahl, der efter 27 år som nyhedsreporter og korrespondent på TV 2 er gået på pension.
Om forfatteren
Poul-Henrik Pedersen er født i 1945 i Raarup ved Horsens, men siden 1969 bosat i Nykøbing Falster, hvor han i en snes år var redaktør på en lokal avis. Er uddannet journalist og blev efter 25 år i faget valgt til borgmester i Nykøbing F., et embede han bestred i 17 år. Debuterede i 2011 som forfatter med kriminalromanen Moralens bøddel. Siden fulgte Hævntørst og pistacienødder, Bestilling på mord og Tro, håb og terror, mens han i 2014 udgav selvbiografien En eksborgmesters bekendelser.
Forfatter | Poul-Henrik Pedersen |
---|---|
Forlag | Forlaget mellemgaard |
Indbinding | Hæftet |
Varegruppe | Humor |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 23. apr. 2017 |
Sideantal | 116 |
Bredde | 152 |
Højde | 222 |
Dybde | 13 |
Vægt | 220 |
Første udgave | 2017 |
Oplagsdato | 23. apr. 2017 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788771904420 |
ISBN-10 | 8771904425 |
EAN | 9788771904420 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Susanne Skovmøller |
Illustreret i farver/sh | Nej |