6-dagesløb
228,75 kr
Forventes at udkomme i uge 50
ISBN
9788772181936
Langt de fleste danskere har hørt om begrebet 6-dagesløb. Og langt de fleste danskere har et indtryk af, at det handler om at køre cykelløb på en cykelbane i seks dage. De fleste danskere med en lidt ældre dåbsattest forbinder desuden 6-dagesløb med Forum i centrum af København. Og for en del mennesker var disse tider også lig med tåger af cigaretrøg, masser af fadøl samt stemning og fest.
Denne bog går bag om begrebet 6-dagesløb med masser af baggrundsviden, historisk perspektiv, små anekdoter, spændende beretninger og et fantastisk billedmateriale.
Du bliver klogere på essensen af 6-dagesløb, du kommer til at forstå, hvad der adskiller 6-dagesløb fra andre cykelløb, bliver taget på en historisk rejse fra de første 6-dagesløb i New York til det moderne 6-dagesløb i Ballerup Super Arena, og så møder du alle de store 6-dageshelte.
Uddrag af bogen
I det tredje københavnske 6-dagesløb var der udsat godt 5.000 kroner i kontante spurtpræmier til rytterne. Men desuden var der udsat varepræmier for 3.300 kroner. Heriblandt 2.000 cigaretter, 25 kg kaffe, 24 manchetskjorter, en flyvetur fra København til Berlin, 1 kikkert, 2 soveposer, 1 tandbehandling, 1 kasse påskeøl og rigtig meget andet godt. Det var andre tider i 1930’erne. Nu om dage må man ikke engang ryge i Ballerup Super Arena.
Om forfatteren
Kenneth Møller Kristensen har været tæt på cykelsporten i 20 år. Han har i 12 år været tilknyttet Danmarks Cykle Union som redaktør og pressechef. Han har fungeret som ekspertkommentator på blandt andet Viasat, har skrevet artikler til en lang række medier og skrevet bøgerne De danske cykelhelte og Historien om Post Danmark Rundt. Nu er han blandt andet pressechef for det københavnske 6-dagesløb og redaktør for websitet CyclingWorld.dk.
Undertitel | Kay Werner, Gert Frank, Michael Mørkøv og alle de andre |
---|---|
Forfatter | Kenneth Møller Kristensen |
Forlag | Forlaget mellemgaard |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Cykelsport, Sport |
Varegruppe | Sport, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 14. dec. 2018 |
Sideantal | 228 |
Bredde | 145 |
Højde | 212 |
Dybde | 18 |
Vægt | 365 |
Første udgave | 2018 |
Oplagsdato | 14. dec. 2018 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788772181936 |
ISBN-10 | 8772181931 |
EAN | 9788772181936 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Omslagsgrafiker | Julia Igaard Jung |
Illustreret i farver/sh | Nej |