Byen under byen

"Der gik en dreng i gaderne og græd. Han havde fået en gave, men nu vidste han ikke sine levende råd, den stakkel. Gaven var en lille rotte, som drengen havde tigget sig til fra én der havde et kuld halvvoksne rotter som ingen ville købe. Sort og livlig var den lille rotte. Den havde hvide vanter på forpoterne, øjenene var blanke og mørke, knurhårene lange og nysgerrige, og rotten var i det hele taget så fin som kun en sådan rotte kan være, når en dreng er fyldt ni år og har fået sit eget dyr for allerførste gang." Således begynder Mari Osmundsens fine og ømme fortælling om den lille forpjuskede dreng, der vælger at flygte ned i et åbent kloakrør i stedet for at tage hjem, hvor han med sikkerhed ved, at hans rotte ikke er velkommen. Gennem klaokrøret kommer drengen til en by under byen, hvor han snart skal opleve skjulte skatte og knitrende lejrbål, men mest af alt stå over for den skrækindjagende Ali Baba og de to skøre tanter, Erna Regine og Alma.