Tænk som en vinder
Siden begyndelsen af sin karriere i Guld4'eren har Eskild Ebbesen arbejdet målrettet med de mentale strategier, der har været afgørende for hans succes som verdens mest vindende letvægts roer.
Det kræver fokus, motivation, viljestyrke og overskud at vinde medaljer tyve år i træk, og Eskild Ebbesen er ekspert i at optimere sit eget og andres liv. I denne bog beskriver han, hvordan han gennem forskning og personlige erfaringer, har fundet de mest effektive metoder til at nå sine mål og hjælpe andre med at gøre det samme ved hjælp af mental fokusering og øvelse.
I "En vinders mindset" deler Eskild sin viden om, hvordan du opbygger et vinder-mindset og giver dig konkrete redskaber til at opnå det, du drømmer om.
Du får:
" Redskaber til at lave en målsætning og holde motivationen
" Opskriften på at blive fri for overspringshandlinger
" Mentale strategier til at optimere dit liv og holde fokus
De mentale strategier er den vigtigste ingrediens i Eskild Ebbesens opskrift på succes, og den indsigt, som Eskild Ebbesen har fået igennem eliteidrætten, er lige så effektiv i erhvervslivet, som den er på vandet. Derfor er han de senere år blevet en af de mest benyttede foredragsholdere herhjemme.
I "En vinders mindset" får du serveret de bedste værktøjer fra Eskild Ebbesen baseret på hans personlige erfaringer og førstehåndsobservationer fra den mest vindende letvægtsfirer i verdenshistorien.
Om forfatteren:
Eskild Ebbesen cand.scient. i idrætsfysiol og har siden 2001 arbejdet med sundhedstests og motivation af virksomhedsmedarbejdere gennem sundhedsfremmende projekter på arbejdspladsen. Herudover er Eskild en efterspurgt foredragsholder. På GULDFIREREN har Eskild som eneste faste mand frem til 2012 vundet OL-guld i 1996 og 2004 og 2008, OL-bronze i 2000 og 2012 og VM-guld 1994, 1997, 1998, 1999, 2002 og 2003. Udover at være verdens mest vindende letvægtsroer har Eskild sammen med Victor Feddersen, Thomas Poulsen og Thomas Ebert den gældende verdensrekord i letvægtsfirer. Den blev sat i Luzern i 1999 og lyder på 5:45.60. Han har derudover vundet et utal af danmarksmesterskaber både på vandet og på land.
Gennem årene er det blevet til mange priser bl.a. vinder af Årets Sportsnavn 1998 og 2004, BT's Guld 2004 sammen med "Guldfireren", samt Årets Idrætsprofil 2004 og IOC´s "Fair play pris" 2005. Eskild modtog sammen med Peter Gade Kulturministeriets Idrætspris 2012 for deres lange og gloværdige karrierer inden for roning og badminton.
Forfatter | Eskild Ebbesen |
---|---|
Forlag | Politikens Forlag |
Indbinding | Indbundet |
Thema koder | Råd om karriere og opnåelse af succes, Selvhjælp og personlig udvikling |
Varegruppe | Krop og sind, div. |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 7. okt. 2014 |
Sideantal | 200 |
Bredde | 158 |
Højde | 233 |
Dybde | 24 |
Vægt | 520 |
Første udgave | 2014 |
Oplagsdato | 12. okt. 2016 |
Oplag | 3 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788740017267 |
ISBN-10 | 8740017265 |
EAN | 9788740017267 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |