Syngeklubben, Leipzigerne og andre mennesker fra DDR

Ole Steen Hansen første gang gik gennem jerntæppet ved Friedrichstrasse i Berlin i håbet om at møde en person, han skulle aflevere et brev til. Det blev begyndelsen til en lang række besøg i DDR. Først og fremmest private i Leipzig, hvor han fik et førstehåndskendskab til det liv, der blev levet bag systemets grå facader. Det var menneskene og ikke det bureaukratiske diktatur, der fik ham til at vende tilbage igen og igen. Også selvom han på et ejendommeligt besøg hos syngeklubben i Güstrow ikke blot spillede basguitar, men også var med på den lokale propaganda.

Efter murens fald herskede der totalt kaos i DDR, og Ole Steen Hansen mistede sine kontakter. I 00’erne besøgte han igen det tidligere DDR for at lede efter gamle venner, men også for at møde nye og diskutere oplevelserne fra dengang. I denne bog giver Ole Steen Hansen – ikke mindst gennem en række personlige portrætter – et levende billede af, hvordan kreativitet og opfindsomhed trivedes i folks private liv. Han kender folk, der flygtede fra systemet, men også folk, der troede på det. Selv siger han: ”DDR lærte mig, at spændende personligheder kan vokse og gro op gennem sprækkerne i diktaturets hårde asfalt. Jeg lærte også, hvor uendeligt glade vi skal være for at leve i et velstående demokrati her i Danmark.”