Ellen Hørup

Af: Lone Rünitz
357,50 kr
Mangler for tiden på forlagets lager. Leveringstid ukendt.
ISBN
9788740831979

Journalisten Ellen Hørup (1871-1953) var fra sin tidligste ungdom en frontløber og en normbryder. Som Politikens første kvindelige udenrigskorrespondent var hun bestandigt involveret i kampen mod uret, hvad enten det drejede sig om social og økonomisk ulighed, om imperialisme og nationalisme, om oprustning og krig eller om forskelsbehandling og kønsdiskrimination. Få har som Viggo Hørups rebelske datter formået at skille vandene. Lige så elsket og beundret hun var for sin hjælp til mennesker på samfundets bund, lige så frygtet og forhadt var hun for sin skarpe pen og sin fandenivoldskhed.

Denne bog – den første samlede biografi om Ellen Hørup – skildrer hendes begivenhedsrige liv fra barndom til død. Vi følger hende under det årelange ophold i fascismens Italien, hvor hun indleder et stormfuldt forhold til den unge katolske præst Giuseppe Averna. Vi tager med på hendes rejser til Indien, hvor hun lærer Mahatma Gandhi at kende og involverer sig i kampen for et selvstændigt Indien. Vi er med under hendes ophold i Genève, hvorfra hun rapporterer om Folkeforbundets arbejde i tiden op til anden verdenskrig. Og vi er med, når hun taler efterkrigstidens nye verdensorden midt imod med sin kapitalismekritik og sit kompromisløse krav om kvinde- og minoritetsrettigheder.

Det er historien om en idealistisk og viljestærk kvindes vej i en mandsdomineret verden. Bogen henvender sig således til alle med interesse for kvindehistorie, men kan læses af enhver, der interesserer sig for det 20. århundredes historie.

Specifikationer
Undertitel Kvinden, verdensborgeren og rebellen
Forfatter Lone Rünitz
Forlag Syddansk Universitetsforlag
Thema koder 20. århundrede, 1900 til 1999, Biografier: historie, politik og militære, Danmark
Varegruppe Biografier & erindringer
Ekspedition SDUF
Udgivelsesdato 5. jul. 2019
Sideantal 351
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2019
Oplagsdato 5. jul. 2019
Oplag 1
Udgave 1
Serie Studies in History and Social Sciences
ISBN-13 9788740831979
ISBN-10 8740831973
EAN 9788740831979
Sprog Dansk
Orignalsprog Dansk
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.