Han valgte naglerne

Der er blevet sagt meget om den gave, som korset er i sig selv, men hvad med de andre gaver? Hvad med naglerne og tornekronen? Hvad med det tøj, soldaterne tog? Det stof, som blev brugt til begravelsen? Har du givet dig tid til at åbne disse gaver?

Han havde jo ikke behøvet at give os dem. For at frelse dig og mig måtte han udgyde sit blod. Det var nødvendigt. Men han gjorde mere end nødvendigt. Uendelig meget mere. Når du betragter scenen med korset, hvad ser du så? En eddikefyldt svamp. En indskrift. To andre kors, et på hver side af Kristus.
Lad os tage disse gaver frem og pakke dem ud, som om det var første gang. Måske er det første gang? Når du rører ved dem - når du lader hænderne glide hen over korsets træ, holder tornekronen op i lyset og føler på spydets spids med fingeren - så stands op et øjeblik og lyt. Måske vil du da høre ham hviske: Jeg gjorde det alt sammen for din skyld.