Turen går til Kroatien & Slovenien
Finanskrisen har for alvor skabt behov for nye, billige rejselande, og det kan meget vel komme Kroatien og Slovenien til gode.
Inden for køreafstand og med en 6.000 kilometer lang kyststrækning er de gamle kystbyer med romerske arenaer, venetianske palæer og kurbyer fra tiden under Østrig-Ungarn et spændende alternativ til de mere kendte Middelhavslande.
Kroatien og Slovenien har meget til fælles. Begge lande var en del af det tidligere Jugoslavien. Kroatien og Slovenien deler også landegrænser og den eftertragtede feriehalvø, Istrien. Med et stort opbud af gourmetrestauranter og vindistrikter har området kørt sig selv i stilling som Balkans Toscana.
Forfatteren afslører, hvor man skal tage hen for at få store gastronomiske oplevelser, hvor de unge kroater og slovenere går ud, når forældrene går i seng, hvor gaderne med de smukkeste art nouveau bygninger ligger, og hvor kendisserne hænger ud for at være sikre på en plads i de lokale sladderblade.
Kendte kystbyer som Dubrovnik og Split i Dalmatien er med, og det samme gælder hovedstæderne Zagreb og Ljubljana. I baggrundskapitlerne stilles der blandt andet skarpt på patriotiske folkesangere, syngende fotomodeller, tegneseriefiguren professor Baltazar og rock’n’roll revolutionen i Slovenien, der bragte en politisk fange til magten – også i EU.
Forfatter | Tom Nørgaard |
---|---|
Forlag | Politikens Forlag |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Geografi, Kroatien, Rejsebøger og rejseguides, Slovenien |
Varegruppe | Rejseførere |
Ekspedition | DBK |
Udgivelsesdato | 24. mar. 2009 |
Sideantal | 156 |
Bredde | 122 |
Højde | 190 |
Dybde | 11 |
Vægt | 240 |
Første udgave | 0 |
Oplagsdato | 31. maj 2011 |
Oplag | 2 |
Udgave | 4 |
Serie | Politikens Turen går til¤Politikens rejsebøger¤Tur |
ISBN-13 | 9788756785709 |
ISBN-10 | 8756785704 |
EAN | 9788756785709 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |