En kvindes historie - fortalt af hendes søn

For mange flere danskere, end man forestiller sig, blev tiden efter Anden Verdenskrig værre end selve krigen. Det er alle dem, der af mere eller mindre klare grunde kom til at befinde sig på den "forkerte side". Og mange børn er vokset op i den atmosfære af mistænksomhed, had og fortielse, der fulgte med. Hovedpersonen i En kvindes historie er én af disse danskere. Og forfatteren er hendes søn. Karen Esther voksede op i en lille by på Sjælland i begyndelsen af 1920?erne og 30?erne, omgivet af en stor familie med omdrejningspunkt i den brugsforening, faderen drev. En ungdom præget af et mylder af farverige personligheder og en kærlig familie, stærke venskaber og hede forelskelser - og lange, varme somre. Men også af en dominerende far og en følelse af ikke at kunne få lov til at leve det liv, hun drømmer om at udforske: et liv i frihed til at være sig selv. Hendes skæbne besegles endeligt af to mænd. Den ene gifter hun sig med, og han bliver hendes billet ud af det efterhånden klaustrofobiske barndomshjem. Den anden forelsker hun sig hovedkulds i, blot for i krigens sidste måneder at miste ham til en sag, der aldrig var hverken hans eller hendes.