Juridisk rådgivning i kommuner

Af: Britt Vonger
450,00 kr
På lager
ISBN
9788761941213

Når der skal digitaliseres arbejdsgange, skal det ske med respekt for de forvaltningsretlige og databeskyttelsesretlige regler. Når en jurist rådgiver et projekt, forudsætter det kendskab til spillereglerne i projekter. Når en juridisk fejl skal forebygges, kræver det en grundlæggende forståelse af, hvorfor fejl opstår.

En række af de opgaver, som en kommunal jurist skal løse, kræver at juristen tilegner sig kompetencer ud over de rent faglige. Opgaverne kræver også et tæt samarbejde mellem kommunernes jurister og de ansatte i fagforvaltningerne, i it-afdelingen og i økonomiforvaltningen.

Bogen introducerer nyttige metoder, som fx brug af enkle procesværktøjer, projektorganisering, business-cases og forskellige metoder til forebyggelse af fejl. Forfatteren giver også eksempler på klassiske opgaver for en kommunal jurist set fra nye vinkler, fx konsulentopgaver, rådgivning i konkrete sager og undervisning. Bogen indeholder forfatterens egne erfaringer, og erfaringer fra jurister i andre kommuner, blandt andet København, Aarhus og Faxe.

Bogen indeholder også gode råd fra juristens kunder – hvad enten kunden er en projektleder, facilitator eller fagchef.  

2. udgave

Denne udgave indeholder nye kapitler om samskabelse, innovation, digitalisering og juristen som oversætter af meningen bag reglerne, og et afsluttende kapitel om juristen i fremtiden.

Målgruppe

Bogen er skrevet til kommunalt ansatte jurister og deres ledere. Bogen er også relevant for ansatte i de myndigheder, der fører tilsyn med kommunerne – særligt i Social- og Indenrigsministeriet, i Ankestyrelsen og hos ombudsmanden.               

Om forfatteren

Bogens forfatter Britt Vonger er juridisk chefkonsulent i Gentofte Kommune. Før det har hun arbejdet i KOMBIT som chefjurist og i KL’s juridiske afdeling. Hun har tidligere skrevet ”Kommunerne og statsstøttereglerne – en praktisk guide”, artiklerne ”Begrebet samskabelse i en forvaltningsretlig kontekst” og ”Grænserne for fuldt digitaliseret sagsbehandling”, og er medforfatter til bøgerne ”Juridisk risikostyring i kommuner” og ”Kommunale aktieselskaber”.

Specifikationer
Forfatter Britt Vonger
Forlag Karnov Group
Indbinding Hæftet
Thema koder Myndighed: kommune, by
Varegruppe Love
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 1. okt. 2019
Sideantal 330
Bredde 158
Højde 231
Dybde 27
Vægt 638
Første udgave 2015
Oplagsdato 1. okt. 2019
Oplag 1
Udgave 2
ISBN-13 9788761941213
ISBN-10 8761941212
EAN 9788761941213
Sprog dan
Orignalsprog dan
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.