Den menneskelige eksistens

I midten af det 20. århundrede begynder to væsentlige strømninger i moderne europæisk tænkning at vokse sammen, fænomenologien, der undersøger den levede erfaring af forskellige former for mening, og eksistensfilosofien, der stiller skarpt på at forstå mennesket og dets vilkår. Af dette møde opstår den eksistentielle fænomenologi, et ambitiøst forsøg på - bag indgroede kulturelle, videnskabelige og politiske opfattelser - at blotlægge og begribe menneskets eksistens. Eksistentiel fænomenologi udmærker sig ved at fremhæve såvel de decentrerede som de centrerede niveauer af den menneskelige tilværelse. Dermed tilbyder den et bedre grundlag for at forstå fremtrædende kultursociologiske og socialpsykologiske problemer som identitetsusikkerhed, angst og raseri såvel som frigørende muligheder for engagement og kreativitet.


Foruden originale tekster af Merleau-Ponty, Ricœur og Waldenfels rummer bogen tolv bidrag af danske eksperter, der introducerer den eksistentielle fænomenologi og præsenterer nogle af dens centrale tænkere og temaer (herunder frihed, historicitet, intersubjektivitet, anerkendelse, svimlende afgrund og undren). Bogen skitserer anvendelser af den eksistentielle fænomenologi på enkelte områder og præsenterer nye bud på fænomenologisk begribelse af den menneskelige eksistens.