Hvem er de unge på kanten af det danske samfund?
Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel er en rapport om udsatte unge i Danmark i dag. Den giver indblik i de unges liv på kanten af vores samfund, i deres hverdag, deres forhold til mainstream ungdomskultur, til rusmidlerne, uddannelse og arbejde m.m. Rapporten handler også om, hvad de unge oplever, har gjort en positiv forskel for dem. Den rummer i forlængelse heraf også bud på, hvad der kan gøres på både et politisk og et praksis niveau for at arbejde i retning af en øget samfundsmæssig integration af unge på kanten.
Rapportens afsæt er, at Danmark står overfor en udfordring. Anskuet over en bred kam stiger tallene for antallet af unge på kanten af det danske samfund, og ændrede kulturelle horisonter for identitetsudviklingen, ændrede strukturer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, snævrere normalitetsbegreber osv. gør, at marginalisering og udsathed rammer bredere end tidligere.
Rapporten bør læses af socialarbejdere, medarbejdere indenfor beskæftigelsesområdet og den sociale sektor, undervisere i uddannelsessystemet, politikere og andre, der har en interesse i unges liv og udsathed, som det ser ud fra de unges eget perspektiv.
Undertitel | om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel |
---|---|
Forfatter | Noemi Katznelson, Helene Elisabeth Dam Jørgensen, Niels Ulrik Sørensen |
Forlag | Aalborg Universitetsforlag |
Indbinding | Paperback |
Thema koder | Aldersgrupper: unge |
Varegruppe | Samfund, div. |
Ekspedition | EXT |
Udgivelsesdato | 7. maj 2015 |
Sideantal | 125 |
Bredde | 172 |
Højde | 240 |
Dybde | 1 |
Vægt | 340 |
Første udgave | 2015 |
Oplagsdato | 7. maj 2015 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Ungdomsliv |
ISBN-13 | 9788771122800 |
ISBN-10 | 877112280X |
EAN | 9788771122800 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |