Kort indføring i den nye fænomenologi
Hermann Schmitz er mest kendt for sin kropsfænomenologi og sin teori om følelserne som en slags rumligt udgydte atmosfærer. Schmitz har aldrig været udgivet på dansk, og med Kort indføring i den nye fænomenologi får vi for første gang en generel introduktion til hans filosofi, som i Tyskland især har fundet stor udbredelse i professionerne: læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, jordemødre og andre.
Schmitzs udgangspunkt er, at den Europæiske intellektualistiske kultur har påført os tolkninger af vores eksistens, som vi i stigende grad føler os utilpasse med. Den "nye fænomenologi" er Schmitzs forsøg på at udvikle en tilgang, der kan frigøre vores erfaringer af os selv og vores verden. Schmitzs arbejde står naturligvis i gæld til ældre fænomenologer som Edmund Husserl, Martin Heidegger og Maurice Merleau-Ponty, men trækker også på psykiaterne Eugène Minkowsky og Ludwig Binswanger og på en neurolog som Erwin Straus. Derudover henter Schmitz erkendelse, inspiration og begreber fra hele filosofihistorien, såvel som fra litteratur og kunst fra antikken til i dag.
Hermann Schmitz er født i 1928 i Leipzig, og har fra 1958 til 1993 forsket og undervist på universitetet i Kiel. Han er stadig aktiv forsker, forfatter og foredragsholder.
Samtidig med udgivelsen af nærværende Kort indføring i den nye fænomenologi udgives en oversættelse af en anden af Schmitz nyere bøger, nemlig Kroppen. Det er oversætternes håb, at de to bøger – hver for sig og/eller sammen – vil kunne gøre dette interessante forfatterskab lettere tilgængeligt for et dansk publikum.
Forfatter | Hermann Schmitz |
---|---|
Forlag | Aalborg Universitetsforlag |
Indbinding | Paperback |
Thema koder | Filosofi |
Varegruppe | Filosofi |
Ekspedition | EXT |
Udgivelsesdato | 17. feb. 2017 |
Sideantal | 92 |
Bredde | 165 |
Højde | 235 |
Dybde | 10 |
Vægt | 215 |
Første udgave | 2017 |
Oplagsdato | 17. feb. 2017 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Skriftserie om eksistentiel fænomenologi |
ISBN-13 | 9788771126068 |
ISBN-10 | 8771126066 |
EAN | 9788771126068 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Oversætter | Sune Frølund |
Illustreret i farver/sh | Nej |