Vilhelm Hammershøi
Hammershøi er en ener i dansk kunst. I dag er hans kunst meget populær og bliver solgt på de store internationale auktioner.
Det er dog ikke fordi, der sker en masse i Hammershøis billeder. Tværtimod virker de meget stille. Rummene, gaderne eller landskaberne er for det meste mennesketomme. Hvis der er mennesker, vender de næsten altid ryggen til og er fordybet i deres egne stille gøremål.
Det er heller ikke fordi, at han har brugt en masse farver. Billederne er derimod malet i grålige nuancer, og nogle gange ser de endda lidt udviskede og slørede ud. Det er som om, Hammershøi har set motiver, hvor andre ville sige, at der ikke er nogen. I de tomme rum kan man se støvkornene danse i lyset og høre tiden gå. Stilheden i Hammershøis rolige og stemningsfulde billeder overdøver stadig i dag verdens larm.
| Undertitel | stilhedens maler |
|---|---|
| Forfatter | Anne-Sophie Rasmussen |
| Forlag | Meloni |
| Indbinding | Hardback |
| Thema koder | Kunstnere, kunstmonografier |
| Varegruppe | Kunst |
| Ekspedition | Egen |
| Udgivelsesdato | 27. jul. 2015 |
| Sideantal | 32 |
| Bredde | 173 |
| Højde | 245 |
| Dybde | 8 |
| Vægt | 239 |
| Første udgave | 2015 |
| Oplagsdato | 5. jan. 1 |
| Oplag | 1 |
| Udgave | 1 |
| Serie | Kunstbiblioteket |
| ISBN-13 | 9788771500370 |
| ISBN-10 | 8771500375 |
| EAN | 9788771500370 |
| Sprog | Dansk |
| Orignalsprog | Dansk |
| Illustreret i farver/sh | Nej |




