Fortsættes i næste nummer
Moderne mediekultur er i vid udstrækning serialiseret kultur. Serialisering – udgivelsen af fortællinger i mindre bidder – forbindes ofte med Viktoriatidens føljetonkultur eller med det 20. århundredes populærkultur, men i de seneste årtier er serieformatet blevet mere udbredt end nogensinde før. En stor andel af tidens fremherskende kulturprodukter, fra J. K. Rowlings Harry Potter-bøger, Karl Ove Knausgårds erindringsværk Min Kamp og Elena Ferrantes Napoli-romaner, over blockbusterfilm som Star Wars og kritikerroste tv-serier som Breaking Bad, til serielle computerspil og tegneserier samt nye digitalt distribuerede fænomener som podcastserien Serial og den norske web-serie Skam, trækker alle på forskellig vis på det serielle format.
I det aktuelle udgivelseslandskab er serialisering dermed så udbredt, at den på det nærmeste bliver usynlig, men med dette temanummer af Passage kaster vi nyt lys over fænomenet. Vi undersøger serialisering som en kulturel praksis, der bevæger sig på tværs af genrer, medier og historiske perioder, og som udvikler sig i et hidtil underbelyst krydsfelt mellem økonomiske, mediemæssige og kunstneriske hensyn.
Forlag | Aarhus Universitetsforlag (AAUF) |
---|---|
Thema koder | Litteraturstudier: generelt |
Varegruppe | Kultur, div. |
Ekspedition | AAUF |
Udgivelsesdato | 3. jul. 2018 |
Sideantal | 148 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2018 |
Oplagsdato | 3. jul. 2018 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Passage |
ISBN-13 | 9788771845013 |
ISBN-10 | 8771845011 |
EAN | 9788771845013 |
Sprog | Dansk |
Orignalsprog | Dansk |
Illustreret i farver/sh | Nej |