Fiktionaliseret historie
120,00 kr
På lager
ISBN
9788771845037
I dette nummer af Passage viser mødet mellem historie og fiktion sig i forskellige afskygninger på tværs af historiske perioder og medier. Nummeret afspejler, hvor langt tilbage tendensen til at bruge fiktionen for at forstå fortiden går og samtidig, hvordan sådanne manifestationer har ændret sig. Nummeret sætter også fokus på de mere problematiske sider af fiktionaliseret historie. Eksempelvis blev Jim Lyngvilds fiktionaliserede fremstilling af vikinger i forbindelse med Nationalmuseets vikingeudstilling i 2018 voldsomt kritiseret af museumsfolk og historikere, som var kritisk indstillede over for en sammenblanding af historie og fiktion på et historisk museum, hvor publikum forventer at møde fakta og ikke fiktion. En fejlrepræsentation af fortiden kan være problematisk, også selvom det er i en traditionel fiktiv genre eller med tydelige tegn på fiktionalitet, fordi læseren, beskueren eller forbrugeren får en fejlopfattelse af fortiden og dens personer. Men fiktionaliseret historie kan i bedste fald give en historisk bevidsthed gennem sit billedskabende potentiale, som historieskrivningen har svært ved at fremstille. Fiktionaliseret historie er altså ikke simpel. Det indebærer komplicerede strategier, der trækker historiske, mediemæssige, kommercielle og sommetider etiske spørgsmål med sig. Samtidig med, at fiktionaliseret historie kan være en vej til viden om en given historisk periode, begivenhed eller person, røber den med sin vinkel og sit særlige greb på historien sin egen tids historiske specificitet. Det har vi med dette nummer af Passage søgt at vise gennem en række forskelligartede bidrag.
Undertitel | Fiktionaliseret historie |
---|---|
Forlag | Aarhus Universitetsforlag |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Litteraturstudier: generelt |
Varegruppe | Kultur, div. |
Ekspedition | AAUF |
Udgivelsesdato | 5. jun. 2019 |
Sideantal | 151 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 0 |
Første udgave | 2019 |
Oplagsdato | 5. jun. 2019 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | Passage |
ISBN-13 | 9788771845037 |
ISBN-10 | 8771845038 |
EAN | 9788771845037 |
Sprog | Dansk |
Orignalsprog | Sproget kan ikke bestemmes |
Illustreret i farver/sh | Nej |