Øjnene, der så

I vor tid holder vores børn og unge demonstrationer, hvor de gør opmærksom på, at kloden er deres, og de vil have indflydelse på deres egen fremtid. Men lykkes det dem så at få den rådende generation talt til rette, eller vil vi – deres fædrene ophav – i nær fremtid ødelægge universets formodentlig mest fremmelige civilisation? Det ligger vist ingen af os fjernt, ung som gammel, at ødelæggelsen kunne ligge lige om hjørnet. Mon ikke menneskeheden lykkes med at ødelægge sine egne livsbetingelser? Lad os antage, at alt går galt. Lad os følge ganske små enklaver af overlevende mennesker, efter at en vanvittig despot ved en kolossal dumhed udsletter næsten alt liv på jorden. Instinktet for simpel overlevelse en dag ad gangen ligger i hver eneste af os, og nu viser denne bog og en efterfølgende bog, at på sæt og vis klarer vi skærene. Men kan vi være stolte af resultatet?