Fra tid til anden

Antologiens 13 artikler kan inddeles i fire grupper, fra grundlæggelsen af Rom til netværkshistorikeren.

Til den europæiske historie har fire forfattere bidraget:
Christian Kvium skriver om Roms grundlæggelse og den hede debat, der har været og stadig er om den romerske traditionshistorie og de seneste udgravninger på Forum Romanum; Torben K. Nielsen indfører i og diskuterer den nyeste forskning i den middelalderlige religiøse nytænkning, der er alt andet end "mørk" middelalder; Helge Gamrath diskuterer de to gængse periode-begreber middelalder og renaissance i europæisk historieforskning og endelig skriver Michael F. Wagner i et historiografisk essay om interaktionen mellem tekniske innovationer og de øvrige drivkræfter i historien fra middelalderen og op til nyere tid.

Til den ældre danske historie leverer tre forfattere bidrag:
Birgitte Wåhlin undersøger og kortlægger traditionen om Nordjyllands "apostel" Thøger, som har lagt navn til flere store kirker i det nordjyske; Morten Pedersen skriver om sognedelingen i højmiddelalderens Danmark - med Limfjordsegnen som case - og kombinerer det skriftlige kildemateriale med bl.a. kirkearkæologien for at kunne rekonstruere magtfordelingen mellem stormænd og kongemagt og endelig diskuterer Jørgen Elsøe Jensen årsagerne til og drivkræfterne bag de danske købstæders opkomst i middelalderens Danmark.

Den nyere tids danske historie behandles af fem forfattere:
Knud Knudsen diskuterer fagforeningernes og fagbevægelsens historie ud fra arbejdets perspektiv og gør opmærksom på behovet for forskning i emner som faglig stolthed og holdninger til arbejdet; Marianne Rostgaard behandler - teoretisk som konkret og med eksempler fra Aalborg - industrilederne og deres rolle i social- og kulturhistorien; Anna-Birte Ravn diskuterer kvindernes placering i velfærdsstatens opbygning i det 20. århundrede og påpeger mange levn af det gamle mandsdominerede samfund helt op til vore dage; Søren Toft Hansen analyserer Socialdemokratiets ændrede holdning til de industrielle rationaliseringsbestræbelser i Mellemkrigstiden og endelig behandler Mogens Rüdiger DONG´s historie og dansk energipolitik fra 1950´erne og frem til vore dage.

Antologien afsluttes af Per Boje med en af personlige erfaringer præget redegørelse for udnyttelsen af og perspektiverne i den moderne informationsteknologi i historieforskningens tjeneste i de sidste 30 år.