Problemer og magt i regional turismepolicy

International turisme har siden 1950´erne været i konstant vækst. Målt på internationale flyankomster er der sket en stigning fra 25 mio. i 1950 til i 2004 774 mio. internationale flyankomster. Det er en årlig stigning på 7% i gennemsnit.
I samme periode har mange lande og regioner måttet se de "gamle" erhverv som skibsbyggeri, stål- og kulindustri, fiskeri og landbrug miste økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning. Dette har betydet et stigende pres på beslutningstagere for at finde andre alternative erhverv.

Turisme er et af disse alternative erhverv, som op igennem 1990´erne har nydt større og større opmærksomhed som "frelseren" af nationale og regionale økonomier. Turisme er med andre ord et af de erhverv, som politikere ofte bruger som argument til fremskaffelse af især arbejdspladser.

Denne bog viser imidlertid, at der ofte er langt fra politiske statements til virkelighed. Ved hjælp af et omfattende interview- og dokumentmateriale fra cases af tre forskellige men alligevel sammenlignelige turismeregioner viser bogen, at turismepolicy er et underbelyst område, og at der i udpræget grad mangler viden om regionale turismepolitiske problemer.

Bogen kortlægger, beskriver og analyserer for første gang på verdensplan regionale turismepolitiske problemer i et dynamisk og relationelt perspektiv. Det betyder, at der lægges vægt på vise ændringer i de regionalt turismepolitiske aktørers perceptioner af de regionale turismepolitiske problemer over tid - i dette tilfælde en ti-årig periode fra 1990 til 2000.

Bogen udgør et første forsøg på at bidrage til at skabe forståelse for 1) turismepolicy generelt, 2) regionale turismepolitiske processer specifikt, 3) turismepolitiske problemer og endelig 4) sammenhængen mellem aktørernes perceptioner og disses magtpositioner i de tre regionale turismepolitiske felter.

Bogen er en redigeret og nedjusteret udgave af ph.d.-afhandling. Ph.d.-bedømmelses¬udvalget skrev i februar 2004 bl.a. om afhandlingen: »Teksten udgør på mange måder et pionerarbejde, og der kan ikke herske tvivl om relevansen af de politologiske traditioner og anvendte kvalitative metoder, som det gennem en kritisk reflektionsproces lykkes forfatteren at tillempe i forhold til afhandlingens tematik.«