Intimideringskommunikation

Intimideringskommunikation er kommunikation der sigter mod at frembringe tilslutning eller underkastelse ved stimulering af fornuftssuspenderende følelsesaktiveringer og sårbarhedsfrembringende og kollektiveroderende processer.

Intimideringskommunikation kan foretages i et utal af relationer, men finder sin bedste grobund på steder, hvor der allerede foreligger en magtasymmetri mellem kommunikationsafsender og kommunikationsmodtager. F.eks. på arbejdspladsen.

Intimideringskommunikations hovedstrategi er fremvisning af styrke, såvel som viljen til at bruge den, men magt- og styrkefremvisninger kan foretages på et utal af forskellige måder. Bl.a. ved anvendelse af transparente løgne, fremvisning af den andens manglende modmagtsmulighed og en egen råhed.

I antologien analyseres en række eksempler på intimideringskommunikation, der sigter mod at frembringe de ansattes tilslutning til - eller resignerende accept af - de præstationsmål og adfærdsfordringer, der fremsættes på arbejdspladsen.