Bonita Faye

»Det var bare et lille bitte mord. Han var såmænd ikke engang noget særligt. Det er derfor, jeg ikke fatter, at alle tog sådan på vej. Hvis nogen skulle være chokeret, så var det da mig. Jeg var trods alt gift med ham.

Man kan ikke se det, når man ser mig i dag, men dengang var jeg bare et lille nor. Ikke større end tobak for en skilling. Når jeg betragter denne fremmede krop, jeg bærer rundt på nu, kommer jeg til at spekulere på, om jeg nu også er den samme unge pige som hende, der giftede sig med Billy Roy Burnett i 1949.
Synes det ikke længe siden? Det var ti år, før man åbnede Café Black Angus, og den café har ligget ved motorvejen i evigheder. Kan man forestille sig Poteau uden Café Angus?
Den lå der heller ikke i 1950, da Billy Roy døde. Jeg bryder mig ikke om at sige ´blev myrdet´. Hvem gør det.«

Sådan starter Bonita Fay Burnetts skildring af sit lange og begivenhedsrige liv. Mordet på hendes mand frisætter hende til at gøre, hvad hun har lyst til, men visse ting har det med at gentage sig, og har man myrdet én gang så...