Forårsviolin

Et sted i Per Gammelgaards roman forekommer et par korte sætninger om en plakat for en koncert med Allan Olsen, der har revet sig løs og blæser hen af vejen.

Sådan er romanen, og sådan er poesien i Forårsviolin, Per Gammelgaards forunderlige og smukke lille (kollektiv)roman om livet i udkant-Danmark, et sted hvor livet både kan ses og sanses i de allermindste detaljer og i de store sammenhænge.

Romanen har ingen hovedperson. Hverken Richard, Ingeborg, Anna, William, Christian eller Søren. Men den er fuld af dramatik, og de mange mennesker, der befolker den nordjyske havneby og bogens korte kapitler, er som tandhjul, der griber ind i hinanden, i livet ? det helt almindelige liv, som det er Per Gammelgaards projekt at skildre. ...taxachaufføren, der køber blomster til sin kone, der drømmer om sin ungdom og den sidste dans med slagteren, der i dag tæver sin dreng, som ser op til sin far, mens han sætter dyret pistolen for panden, og William spiller på sin violin...