Vedvarende modvind

Om der går 40, 50 eller 100 år, før den sidste dråbe olie er vredet ud af jorden, er ligegyldigt. Pointen er, at de fossile og atomare brændsler snart er brugt op. Olie, kul, naturgas og uran er begrænsede energikilder; i forhold til forbruget i verden i 2006 er det såre begrænsede ressourcer. Farten mod år 0 accelererer i disse år voldsomt med industrialiseringen af store udviklingslande som Kina og Indien. Siden 1980 er der ikke fundet nye oliereserver af betydning, og hver dag bruger vi globalt set mere olie, end der bliver fundet. Kampen om den sidste olie er i gang. Det samme er omstillingen.

Men hvad gør vi?

I Jørn Uz Rubys portrætbog om den vedvarende energis førstemand i Danmark lyder svaret: »Vi sparer på de ressourcer, vi har, og finder en mere permanent ordning for fremtiden. Det vil sige, vi omstiller til vedvarende energi.«

I de sidste 30 år af sit liv har Preben Maegaard i ord og gerning, i utallige rapporter, artikler og bøger gjort sig til førende talsmand for en intelligent omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi. Hele hans virke - nationalt såvel som internationalt - fra Danmark til Mali - er skildret. Det samme er hans personlige forudsætninger.

Men teknologi alene gør det ikke. En omstilling kræver også politisk mod til at gennemføre de nødvendige love til at støtte overgangen. Det mod savner Maegaard hos dagens magthavere.
Trods politisk modvind, ikke mindst de senere år, fortsætter Maegaard sin og vores kamp for at få den sunde fornuft sat øverst på dagsordenen.