Hud mod hud

Rasmus: Det er kun dig selv, som kan finde ud af det. Det er dig, der bestemmer, hvordan dit liv skal være.
Mette: Man skal bare lade være med at håbe for meget.
Rasmus: Man skal turde drømme, ellers går det ikke - uden drømme går livet i stå.
Mette: Drømme ... jeg skal være glad, hvis jeg bare slipper for at blive som min mor.

Mette driver rundt sammen med en gruppe unge, der gennem et stadigt mere voldpræget fællesskab forsøger at undertrykke følelsen af afmagt og rastløshed, mens angsten for livet sniger sig rundt i krogene og sætter verden i et perspektiv, der både har mistet håbet og drømmen. Det er enten dem eller os, mener Jesper, som er leder af gruppen - men Mette bliver alligevel fascineret af Rasmus, der tænker helt anderledes, er gode venner med en jugoslav og i gang med at arrangere en rockkoncert mod racisme. Det bliver et skæbnesvangert møde - et møde, hvor der ikke er nogen vej tilbage, eller er der?

HUD mod HUD er et stærkt socialrealistisk ungdomsstykke, der forsøger at tegne et billede af et samfund, hvor der stadig er unge, som ikke når frem til at stige på det tog, som skulle åbne for alle mulighederne på vejen mod en lykkelig fremtid - hvor forældreprægede negative holdninger til "de fremmede" sætter en dagsorden for tanker og udvikling, og hvor afhængigheden af et gruppefællesskab for en hver pris bliver til det valg, som måske koster mere, end nogen magter at forestille sig.