Det spøger i Livadia

"hvor længe skal vi finde os i os selv? Er det ikke nok, at vi engang skal dø? Hvorfor gå til hånde som om døden var en gammel bedstefar, som skal hjælpes i trafikken? Å, han er så nderlig taknemmelig og dybt rørt over assistancen, de støttede hænder, de opmuntrende ord, den herlige sult, de vidunderlige sygdomme, de evindelige overgreb, den skønne terror, den salige krig, og at vi af alle kræfter hjælper til med at udslette os selv!"