Tårnspringeren

11. september 2001. Hele verden så på. Gennem tv-kameraernes linser fulgte vi de små mørke pletter, der flagrede mod jorden. Mennesker i frit fald, som tilsyneladende selv ville vælge, hvordan de skulle møde den uundgåelige død. Ufatteligt. Uvirkeligt.
En mand står i det nordlige tvillingetårn. I etagerne under ham brænder det. Ingen mulighed for flugt. Eneste vej væk fra kvælende røg og ulidelig varme er gennem vinduet.

»107 etager. 400 meter. Med 240 kilometer i timen. Mellem 10 og 11 sekunder. Det føltes helt klart mere som 11 end som 10. Det føltes som en evighed...«

I Tårnspringeren tager et af ofrene ordet. Han genoplever glæder og sorger fra et levet liv, og som tilskuere drages vi efterhånden ind i hans verden. Foran vores øjne og ører udrulles et menneskeliv på godt og ondt. En skæbne blandt de mange. Vi får fortalt en historie om at fejle, om at sejre, om at miste og ikke mindst ...om at elske.
Livsvisdom opnået af en mand i frit fald fra 107. etage. En gribende og smuk fortælling med en påmindelse til os alle: Elsk livet!