Byzans - mellem sultan og pave
I stx's historieundervisning er kulturmødet mellem den
kristne og den muslimske verden en del af kernestoffet - og i de gymnasiale
uddannelsers religionsundervisning skal man beskæftige sig indgående med såvel
islam som kristendom, således at både tværkulturelle aspekter og den enkelte
religions unikke baggrund og udviklingshistorie behandles. Byzans mellem sultan
og pave er målrettet til at dække behovet for spændende og alsidigt materiale i
kortere og længere særfaglige og tværfaglige forløb i religion og historie. Til
AT-forløb hvor, ud over religion og historie, også fx samfundsfag,
oldtidskundskab og billedkunst deltager vil bogen være yderst velegnet.
Ligeledes vil det være oplagt at bruge bogen i kulturfaget på hf.
Bogen begynder med en beskrivelse af Konstantinopels fald 1453. De
efterfølgende kapitler beskæftiger sig med Det østromerske Riges lange rejse ud
af vesteuropæisk historie og tyrkernes lange rejse den modsatte vej ind i
Europas historie. Derudover behandles den religiøse udvikling inden for
henholdsvis den kristne verden - bl.a. den bitre strid mellem kirkerne i øst og
vest - og den islamiske verden, frem til ca 1500. Den italienske renæssances
gæld til Byzans behandles, ligesom de (fjende)billeder, der blev skabt mellem
øst og vest og mellem den kristne og den islamiske verden billeder der har
været yderst levedygtige helt op til vor tid.
Undertitel | Kulturmøder og fjendebilleder |
---|---|
Forfatter | Kjeld Mazanti Sørensen |
Forlag | Columbus |
Indbinding | Hæftet |
Thema koder | Historie |
Varegruppe | Samfund, div. |
Ekspedition | EXT |
Udgivelsesdato | 3. jan. 2006 |
Sideantal | 160 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 402 |
Første udgave | 2006 |
Oplagsdato | 3. jan. 2006 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
ISBN-13 | 9788779700499 |
ISBN-10 | 8779700497 |
EAN | 9788779700499 |
Sprog | dan |
Orignalsprog | dan |
Illustreret i farver/sh | Nej |