Teksten og tiden 1

Af: Leif Andersen
298,75 kr
Desværre udsolgt fra forlaget.
ISBN
9788787737470
I Teksten og tiden sætter Leif Andersen et særligt fokus på to ting: samtidsanalyse og prædikenlære, hvor teksten, taleren og tilhøreren er i centrum. Han ser på kontakten med samtiden som en nødvendig forudsætning for at skrive en prædiken. For at komme ind på tankegangen i vores kultur i dag bruger Leif Andersen samtidskunsten, særligt billedkunsten som bøgerne er illustreret med. Bøgerne er i sin stil dels fagteologiske, dels essayistiske, og henvender sig hovedsageligt til præster og prædikanter.
Forordet er skrevet af biskop Olav Skjevesland, professor i praktisk teologi.

...»Homiletikker kan man ikke have nok af - og de forældes hurtigt. Det kan være en mangel, men også en fordel, tegn på, at der er liv i teologien.
Leif Andersen´s homiletik er både aktuel, nutidig og rodfæstet i en traditionel teologi.
En udfordring til postmoderniteten, og dog også præget af den.
En grundholdning, der forbinder begge dele, at kunne være gammeldags og moderne på en gang.
En bog, fyldt med materiale, skrevet i en levende personlig stil, meget at hente også for den, der teologisk står et andet sted.
Den er både let at læse og dog fyldt med tung teologi.«
Eberhard Harbsmeier, Rektor for Teologisk Pædagogisk Center, professor i praktisk teologi


...»Ved sin inkarnation i mennesket Jesus af Nazareth forblev Gud sand Gud, men blev samtidig sandt menneske. Som udtryk for Guds kærlighed til mennesker var inkarnationen radikal og uden skrømt. Af den, der skal forkynde inkarnationens evangelium, kræves derfor to ting: Han må kende og radikalt solidarisere sig med det budskab om Guds kærlighed, som inkarnationen er udtryk for. Og han må kende og radikalt solidarisere sig med de historisk bestemte mennesker, han skal forkynde for. Det er denne bogs teologiske adelsmærke, at den fastholder og vægter disse to krav side om side. På baggrund i sit teologiske grundstandpunkt giver Leif Andersen læserne en spændende rundtur i det kulturelle og teologiske landskab, som dagens prædiken må forberedes og holdes i. Dermed placerer bogen sig som et godt bud på en folkekirkelig homiletik, det første siden L. Brøndums Prædikenen og dens forberedelse fra 1975.«
Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi på Københavns Universitet


...»Teksten og tiden er ikke bare en velskrevet, belæst og kreativ bog. Den er en lidenskabelig situationsrapport fra en mand, som i snart 30 år har levet i spændingen mellem det bibelske budskab og levende, nutidige mennesker. Leif Andersen behandler den spænding med inddragelse af kunst, litteratur, sociologi og kommunikationsteori - og med en stædig vilje til at give teologien og det bibelske budskab forkørselsret.
På den måde bliver han på én gang solidarisk med sin samtid og mærkeligt utilpasset. Som om han ikke rigtig hører hjemme i nogen klub.
Bogen vil kalde på modsigelse og debat både fra højre og venstre. Men enhver som tager den alvorligt må nødvendigvis blive klogere af det.«
Jens Ole Christensen, generalsekretær for Luthersk Missionsforening

... »Bogens styrke er, at uanset forfatterens store optagethed af kulturanalysen, så glemmer han ikke forkyndelsens teologiske basis: Det bibelske budskab, lov og evangelium som forkyndelsens kategori, de dogmatiske og liturgiske overvejelser. Kristen forkyndelse må jo aldrig forfalde til blot at blive formidling af vore tanker om os selv og vores tid. Kristen forkyndelse er formidling af evangeliet om Jesus Kristus!
Det er tankevækkende og givtig læsning for prædikanter, uanset hvor vi virker. Så bogen anbefales både til os med den faste prædikestol i sognet, og til dem som besøger de mange forskellige prædikestole rundt om i land og by - ja, og til dem som forsøger at rejse en prædikestol, hvor den ikke før har været!«
Thomas Kristensen, sognepræst i Hvide Sande
Specifikationer
Undertitel en midlertidig bog om forkyndelsen
Forfatter Leif Andersen
Forlag Kolon. i samarbejde med Credo
Indbinding Indbundet
Thema koder Prædikener
Varegruppe Religion
Ekspedition EXT
Udgivelsesdato 17. mar. 2006
Sideantal 333
Bredde 165
Højde 237
Dybde 20
Vægt 900
Første udgave 2006
Oplagsdato 17. mar. 2006
Oplag 2
Udgave 1
Serie Menighedsfakultetets Videnskabelige Serie
ISBN-13 9788787737470
ISBN-10 8787737477
EAN 9788787737470
Sprog dan
Orignalsprog dan
Foreword Author Olav Skjevesland
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.