Under tidens bue

Digte om kærlighed, også den lykkelige. Det er ikke kærlighedsdigte i almindelig
forstand, men digte om kærlighed til livet, mennesket og naturen, som det følsomme
sind ikke kan rumme og derfor må svigte. Digtene virker dyb oplevet, stærke i det
søgende og overvældende i det givende. Længselen er stadig uforløst, men her er
tegn på liv, fint og rent. Digtene kalder næsten til ave, minder om en Kristuslegende,
hvor den rene må dø, men han lever.