Fiskens uendelige tørst

Fiskens uendelige tørst er skrevet af filmmanden Saied Masoudian. At han har sine rødder i filmens visuelle verden, ses tydeligt i digtene – det er levende billeder.

»Jeg er iraner, og det at digte ligger mig i blodet«, siger Saied Masoudian. »Ligesom Shaherzade, som fortalte kaliffen historier for at redde sit liv, er jeg nødt til at fortælle digte for at mærke livet.«
Den persiske kultur har gamle rødder i eventyr og digtning. Men i de seneste år er karakteren skiftet fra at være ren nydelse til at være en måde at protestere mod mangelen på frihed.

Saied Masoudian beskriver det selv: »I min familie hører digt og satire til hverdagen. Jeg vil påstå at sådan er det for alle iranere. Det er blevet en tradition for at holde håbet og humøret oppe.«

Saied Masoudian rejste fra Iran til Danmark for 25 år siden. Digtene er baseret på indtryk fra denne og andre af livets rejser. Inspirationen opstod under et langt ophold i Indien, et land han både oplevede som centrum for sin digtning og som et samlet billede af hele eksistensen.

I bogen føles det som om vi kører i tog. Vi går fra kupe til kupe og ser ansigter der har noget med vores liv at gøre. Vi kommer til at sidde sammen med munke, feer, røvere, konger, flygtninge, dronninger, guder, marsmænd, Jesus, Bob Geldof, politikere, skuespillere og hekse.

Fiskens uendelige tørst kan ses som mødet mellem vores positive og negative kræfter. Et billede som gradvis fremkaldes i vores underbevidstheds mørkekammer. Får denne digtsamling os til at løfte vores syn på livet op til et sted oven over godt og ondt, har den tjent sit formål.

Tag med på rejsen!