Regulering af butikkernes åbningstider

Det fremgår af lov om butikstid mv. fra 1995, at loven tages op til revision i år 2000. Lukkelovsrapporten skal bidrage til et bredt og kvalificeret informationsgrundlag for debatten op til denne revision. Rapporten er dermed en del af udmøntningen af regeringens politik om kvalitet i reguleringen. Den afdækker konsekvenserne for forbrugerne, butikkerne og beskæftigelsen af regulering af åbningstiderne i detailhandelen.

Forbrugerne har taget 1995-lovens udvidelse af åbningstiderne til sig. De lægger i dag 16 pct. af deres indkøbstid på hverdagsaftener, lørdag eftermiddag og søndag. Forbrugerne har fået større fleksibilitet og vælger at købe ind på tidspunkter, der ikke kolliderer med andre aktiviteter som afhentning af børn i børnehaver, arbejde og madlavning. Samtidig betyder udjævningen af indkøbsmønstret, at der er mindre trængsel i butikkerne og færre køer ved kasserne. Beregninger på Erhvervsministeriets generelle ligevægtsmodel MobiDK anslår, at udvidelser af åbningstiderne siden 1995 har givet en gevinst til hver husholdning i størrelsesordenen 2-2.500 kr. pr. år. En yderligere liberalisering af åbningstiderne betyder en gevinst på 1.800-2.200 kr. pr. husholdning pr. år. Forbrugerundersøgelser viser, at udearbejdende småbørnsfamilier er blandt dem, der har mest glæde af udvidede åbningstider.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om butikstid mv., at formålet med loven bl.a. var at styrke nærbutikkerne i lokal- og nærområder. Butiksdøden er bremset op siden 1995, men statistiske analyser tyder på, at lukkeloven har spillet en langt mindre rolle end konjunkturudviklingen. De store dagligvarebutikker synes ligefrem at vinde markedsandele i et hurtigere tempo efter 1995 end før. Det betyder dog ikke, at dagligvarehandelen koncentreres i de store købstæder. Otte amtsrapporter viser samstemmende, at siden 1968 har andelen af amtets dagligvareomsætning, der ligger i amternes hovedbyer, stort set ikke ændret sig. Dagligvarehandelen flytter ikke væk fra landkommuner til de store butikker i amternes hovedbyer. Men indenfor den enkelte kommune flytter dagligvarehandlen til kommunens største by. Det går således godt for de største af de små supermarkeder i de mindre byer, de mindste discountbutikker, kiosker og servicestationer på bekostning af bl.a. nær- og minimarkeder.

Det er uklart, hvad lukkeloven har betydet for den svage forbruger. Erhvervsministeriets forbrugerundersøgelse viser dog, at de svage forbrugere - defineret som personer uden bil og med mere end 2 km. til en dagligvarebutik - udgør under ½ procent af befolkningen.

De længere åbningstider i detailhandlen betyder mere umage arbejdstider for de beskæftigede i detailhandlen. En fjerdedel af de danske lønmodtagere arbejder dog regelmæssigt om lørdagen. Hvis butikkerne udvider deres åbningstider, kan det gøre det vanskeligere for branchen at tiltrække nye elever. Uddannelsesaftalerne i detailhandlen er således faldet med 21 procent fra 1996 til 1998. Det er dog tvivlsomt, om det skyldes de udvidede åbningstider. Reformen af den merkantile uddannelse i 1997 betød, at antallet af elever på alle skoleområder, der var omfattet af reformen, midlertidigt faldt, herunder butiks-, kontor- og engrosområdet. Elevantallet er nu atter på vej op især på butiksområdet.