Pædagogik og erkendelse af mennesket

Bogen indeholder det stenografiske referat af en serie foredrag, som Rudolf Steiner holdt i Arnhem i juli 1924. Med erkendelse af mennesket menes den viden, der bygger på Steiners skuen af det oversanselige.
Ligesom i flere andre foredragsrækker redegør Steiner her for barnets væsen og den rette måde at behandle barnet på i førskole-alderen og i de syv første skoleår. Vigtigt er det, at læreren er en slags kunstner, der besidder fornemmelse for barnets egenart og har frihed til at undervise i overensstemmelse med den.
Men bogen rummer meget mere end det. På en veloplagt og fornøjelig måde taler steiner om vidt forskellige emner. Om Goethe og Schiller. Om sygdommen hydrocefali. Om den dybere betydning af betegnelsen for hoved på forskellige sprog. Om virkningen af te og kaffe eller kartof´ler. Eller han gør sig lystig over visse logiske følger af relativitetsteorien.
Bogen giver en letfattelig indføring i store dele af steinerskolernes pædagogik og erkendelse af mennesket.