Undergangsvisioner

Ragnarok, Armageddon, atomkrig, apokalypse, varmedød, klimakatastrofe – menneskehedens og verdens endeligt har mange navne. Dommedagsprofetier og undergangsscenarier er en fast del af Vestens idéhistorie – ja måske ligefrem et menneskeligt vilkår; vi er dømt til at reflektere over vor egen undergang.
Slagmark 53 Tema: Undergangsvisioner giver en række forskellige bud på, hvordan fænomenet undergang kan tage sig ud i en filosofisk, videnskabshistorisk, idéhistorisk, religiøs og litterær kontekst.

Ordet apokalypse kommer af det græske ord apokalypsis, der betyder ´afsløring´ eller ´åbenbaring´, som vi kender det fra Johannes Åbenbaring (Apokalypsis Ioannou) i Det nye Testamente. Den kristne undergangsforestilling er altså uløseligt knyttet til fremtidsforventningen eller forestillingen om en forløsning, og netop denne spænding mellem tilintetgørelse og forløsning står i centrum i flere af artiklerne i dette temanummer. Ideen om at noget må gå under, før noget andet kan genopstå, er, som det også vil fremgå, ofte billedlig og dramatisk og udfylder uden tvivl et menneskeligt behov for at stå sammen i undergangens og frelsens stund.

Der er intet, der tyder på, at den apokalyptiske fascination er aftaget i det moderne, snarere tværtimod. Dog adskiller de moderne, sekulære dommedagsforestillinger sig fra tidligere tiders apokalypser på ét væsentligt punkt: I dag er det ikke længere kun Gud eller naturen i sig selv, vi frygter, men også teknologien, dvs. en menneskeskabt faktor, som kan true vor eksistens. I undergangs- og frelsesforestillingen ligger der en længsel efter forløsning, en forløsning fra dette liv og fra status quo, og den dag i dag kan denne længsel anvendes som middel til at mobilisere store grupper.

Slagmarks intermezzo er denne gang viet vor sydlige nabo, Tyskland, der som bekendt i 1945 oplevede sin undergang, men som ganske få år efter genopstod som et stærkt demokrati. Rikke Louise Peters har oversat Kurt Sontheimers artikel ´Kontinuiteten i den antidemokratiske tænkning. Fra Weimarrepublikken til Forbundsrepublikken´ samt skrevet en indledning, der placerer Sontheimers forskning inden for det felt, der i Tyskland går under betegnelsen ´konservativ revolution´.

Som sædvanligt indeholder Slagmark en fyldig anmeldersektion, hvor vi tager pulsen på den aktuelle litteratur.