Darwinisme

Slagmark nr. 54: Darwinisme markerer et dobbeltjubilæum.

I 2009 er det 200 år siden, at den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) blev født, og det er 150 år siden, han udgav sit banebrydende værk Om arternes oprindelse.

Heri fremsatte han sin teori om, hvordan alt levende stammer fra nogle få oprindelige former. Han gjorde dermed op med dogmet om separate skabelser af arterne, der var dominerende inden for naturhistorien på daværende tidspunkt.

Darwins transmutations- eller evolutionsteori vakte stor opsigt i naturvidenskabelige kredse. Allerede omkring 1870 havde de fleste engelske naturhistorikere tilsluttet sig det, der blev kendt som darwinismen. Det betød dog ikke, at alle var enige om, hvordan den organiske udvikling var foregået. De specifikt darwinistiske mekanismer, naturlig og seksuel udvælgelse, blev kritiseret af mange videnskabsfolk lige fra Darwins levetid til neodarwinismens fremkomst i 1930´erne, hvor genetikken blev integreret i darwinismen og skabte den moderne syntese inden for biologien.

Darwinisme handler dog om meget mere end videnskab. Fra 1859 til i dag har Darwin været et ikon og en syndebuk. Han er blevet karikeret som abekat i populærkulturen, og hans udviklingslære er blevet brugt som argument for alt fra socialisme og liberalisme til racisme, imperialisme, feminisme og racehygiejne af politikere og kulturkæmpere. I dette nummer af Slagmark vil en række forskere vise læserne rundt i darwinismens mangfoldige kulturelle, politiske og videnskabelige landskab. Geografisk vil vi besøge Storbritannien, USA., Tyrkiet, Galapagos og det europæiske fastland inkl. Danmark. Tidsmæssigt vil vi bevæge os hele vejen fra anden halvdel af det 19. århundrede frem til i dag.

Af emner kan nævnes Darwinindustrien, socialdarwinisme, dyrepsykologi, uorganisk darwinisme, intelligent design, darwinisme og litteratur, Darwin i Danmark og forholdet mellem naturvidenskab og religion.

I Intermezzoet efter temasektionen introduceres med to artikler en ny humanistisk forskningsretning, det såkaldte Iconic Turn, der kendetegnes ved en vending mod billedet i et opgør med den sproglige vending og den diskursive hegemoni i hermeneutikken.

Slagmark afsluttes vanen tro med en anmeldersektion, hvor aktuel litteratur udsættes for kritiske blikke.