Historiepolitik

For nylig fik udgivelsen af et nyt dansk leksikon om den kolde krig dagbladenes læserbrevsspalter til at gløde rødt. Værket blev beskyldt for at være politisk farvet. Flere forskere fór i flindt, da Anders Fogh Rasmussen for et par år siden brugte en sammenligning med dansk politik under besættelsen til at legitimere Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Og der gik vedholdende rygter om, at teknikere blev truet til at forplumre værket, da kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen markerede 50-året for befrielsen med en laserstråle langs den jyske vestkyst.

Eksemplerne viser alle, at den fortid, 2. verdenskrig og den kolde krig udgør, ikke er glemt, og at der stadig foregår en kamp om, hvordan denne fortid kan og må fortolkes. Samtidig peger eksemplerne også på en række historiepolitiske spørgsmål: Hvem har retten til at udlægge fortiden? De der selv oplevede den? Kunstnere? Historikere? Politikere?

Ikke alle artiklerne i dette nummer af SLAGMARK handler om arven efter 2. verdenskrig og den kolde krig. Men størstedelen af artiklerne reflekterer de diskussioner, overvejelser og spørgsmål, der er affødt af forsøget på at komme overens med fortiden.

Temasektionen behandler emner som Folkeskolens historieundervisning, danske politikeres brug af fortællingen om besættelsestiden, historiepolitik i Rwanda og Eksjugoslavien, holocaustmindesmærker, erstatningskrav for historiske uretfærdigheder, erindringspolitik i Helsingfors' byrum, og danske, britiske og amerikanske historikers forhold til historiepolitik.