Livsvidenskabernes materialitet

Vi lever ikke længere kun i atombombens skygge, men med det skjulte allestedsnærvær af pacemakere, gensekvensering og reagensglasbehandling. Livet selv - planternes, dyrenes og menneskenes liv - er blevet noget, vi ændrer på, intervenerer i og forsøger at forbedre. Disse nybrud forårsager en række politiske, filosofiske og etiske diskussioner, men de fordrer også nye idéhistoriske spørgsmål: Hvor stammer livsvidenskabernes teknikker og instrumenter fra? Hvordan bruges de? Hvad er det for nogle dele af den levende natur, der bliver undersøgt? Hvordan kommer den ind i laboratoriet? Hvordan bliver naturen repræsenteret i notater, tabeller og videnskabelige artikler? Hvilke nye idéer om den levende materie opstår?

Centralt i alle disse spørgsmål er materialiteten. Studiet af det levende har altid været indspundet i omgangen med instrumenter, kroppe og alle former for stof. I dette nummer af Slagmark præsenterer vi syv stærke bud på, hvad livsvidenskabernes materialitet er, hvad den betyder og hvordan den er blevet til. Bidragene spænder tidsligt fra det 17. århundrede til 2018 og emnemæssigt tilsvarende bredt. Denne spændvidde fremviser ligheder og forskelle mellem ellers adskilte idéhistoriske emner, og åbner for nye perspektiver.

Dette nummer af Slagmark byder også på en nyskabelse, idet vores anmeldelsessektion er blevet omdannet til en ny Kritik-sektion. I stedet for en række korte anmeldelser vil Slagmark fra dette nummer bringe en lille håndfuld længere anmeldelsesessays. I dette nummer om konservatisme, kvinders rolle i teknologihistorien og økologisk filosofi.