Bukh

Af: Jørgen Kjær
397,50 kr
Desværre udsolgt fra forlaget.
ISBN
9788791427008
Produktionsperioden af traktoren fra Kalundborg blev kun af forholdsvis kort varighed, men satte sig spor helt op til i dag. Traktoren blev symbolet på dansk traktorproduktion og blev et af flagskibene i dansk landbrugsmaskinproduktion.

Alle, der har haft den mindste tilknytning til landbruget, kender de røde og gule traktorer fra Kalundborg, og i veterantraktorkredse har traktoren efterhånden opnået den opmærksomhed og popularitet den fortjener. En veterantraktorsamling bør i dag indeholde mindst en Bukh-traktor.

Der har ikke tidligere været skrevet ret meget om traktorens historie - dens baggrund, produktion og hvorfor produktionen hørte op. Derimod har der været mange myter om baggrunden, prototyperne, tandemtraktorerne, den store model 906 og hvorfor produktionen ophørte.

I den nye bog søger forfatteren at gå bag om disse myter og komme så tæt på sandheden som overhovedet muligt. Bogen baserer sig på dokumenteret kildemateriale og viser og fortæller mange ikke tidligere kendte kendsgerninger om udviklingen og produktionen af traktoren.

Bogen bygger på mange ikke tidligere kendte kilder og personer helt tæt på udviklingen og produktionen. Fabrikkens tidligere chefer og medarbejdere har bidraget velvilligt til bogen. Udover de mange skriftlige kilder byder bogen på hundredvis af ikke tidligere offentliggjorte fotos fra især fabrikkens arkiv og privates gemmer - heraf mange i farver. Endvidere gengiver bogen en stor del af fabrikkens salgsmateriale. Vi får nu sat tal på hvor mange traktorer der blev lavet, hvor mange tandemtraktorer der blev fremstillet og løst mysteriet om hvorfor 906 blev bygget og hvor mange der blev lavet. Vi får forklaringen om hvorfor produktionen ophørte.

Og så er der selvfølgelig en hel række nye dugfriske billeder fra sommerens arrangementer hvor Bukh har deltaget.

En næsten komplet samling af alle brochurer over Bukh-traktoren er naturligvis også at finde i bogen, der ikke kun henvender sig til 
veterantraktorentusiaster men lige så meget til historisk interesserede.
Specifikationer
Undertitel den danske traktor
Forfatter Jørgen Kjær
Forlag Motorploven
Thema koder Motorteknik og erhverv, Traktorer og landbrugskøretøjer: for alment interesserede
Varegruppe Cykler, Motorcykler & Biler
Ekspedition Egen
Udgivelsesdato 5. jan. 1
Sideantal 303
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2003
Oplagsdato 5. jan. 1
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788791427008
ISBN-10 8791427002
EAN 9788791427008
Sprog Dansk
Orignalsprog Dansk
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.