Håndbog for bygningsindustrien
Ny HFB på gaden
Alle projekterendes store opslagsværk, både på tryk og på nettet, er nu udkommet i bogudgave, HFB 2010. Bogen indeholder selve byggevarekataloget, mens det omfattende HFB-opslagsstof med oversigter over lovgivning, bygningsmyndigheder, normer, rumbehov osv.
udkommer i løbet af 2011. Indtil da er alle oplysninger frit tilgængelige på nettet, der løbende opdateres.
Byggevarekataloget
Den nye udgave er på 448 sider og indeholder som sædvanlig en mængde informationer om aktuelle byggevarer på markedet fra førende leverandører og producenter, lige fra afløbs- og kloakartikler til væg- og facadebeklædning.
Alle katalogsiderne er alfabetisk inddelt i hovedgrupper og opbygget efter et fælles referencesystem, således at de mange oplysninger er direkte sammenlignelige - en stor fordel, når man skal udvælge produkter til sit byggeprojekt.
Arkitektprojekter til inspiration
Som noget unikt for den trykte udgave af HFB er der til inspiration for brugerne indsat en mængde aktuelle projekter fra førende danske tegnestuer, der enten er under projektering eller opførelse. I HFB 2010 kan man således finde et bredt udvalg af det bedste i dansk arkitektur lige nu, gengivet i illustrationer af høj kvalitet.
Nye tiltag i HFB 2010
Som noget helt nyt i bogudgaven af HFB er firmaregisteret udvidet betragteligt i forhold til tidligere. Idéen med dette er at man i HFB skal kunne finde frem til et givent firma, uanset om det er repræsenteret med en katalogside eller ej.
Omkring 1400 producenter og leverandører er blevet optaget, omfattende praktisk taget alle relevante leverandører af byggevarer i Danmark.
Herved er værdien af det trykte katalog blevet væsentlig forøget for den projekterende, der nu har stort set har alle byggevareleverandører på det danske marked lige ved hånden.
HFB-kataloget vil fremover blive udgivet hvert år, således at HFB 2011 vil udkomme i december 2011.
HFB 2010 er i A4-format.
Undertitel | Byggevarekatalog |
---|---|
Forlag | Byggecentrum |
Thema koder | Byggeri, anlægsindustri og sværindustri, Bygningskonstruktion og byggematerialer, Gør det selv: byggeri og snedkerarbejde, Leksika og opslagsværker |
Varegruppe | Huset, reparation & vedligeholdelse |
Ekspedition | 5868 |
Udgivelsesdato | 20. dec. 2010 |
Sideantal | 216 |
Bredde | 0 |
Højde | 0 |
Dybde | 0 |
Vægt | 1620 |
Første udgave | 2010 |
Oplagsdato | 20. dec. 2010 |
Oplag | 1 |
Udgave | 1 |
Serie | HFB |
ISBN-13 | 9788791769399 |
ISBN-10 | 8791769396 |
EAN | 9788791769399 |
Sprog | Dansk |
Orignalsprog | Dansk |
Illustreret i farver/sh | Nej |