1985 indtryk Bangladesh 2012

Bogen er rigt illustreret, men billedernes kvalitet er præget af tropevarme, og af at flere film blev beskadiget ved at blive fremkaldt i vaskefad med ukendte kemikalier.

Man får et indblik i landbrugets kår, og hvorledes man ret så forgæves har forsøgt at hjælpe de fattigste landbrugere og får en forklaring på, at ændringerne kun blev kortvarige i et diktatur, hvor korruption, retsløshed og kriminalitet er/var en del af kulturen; et af flere eksempler er den skæbne kollektiver led. Flere blev oprettet for at styre kunstvandingsprojekter og fiskedamme, for at få mad på bordet og for at afbøde de værste skader ved de gentagne oversvømmelser. Men efter få år sad pengestærke folk på alle kollektive brug, og de fattige måtte købe deres eget vand til ublu priser.

Risdyrkningen er anskueliggjort.
Katastrofehjælp - ulandsbistand - ulandshjælp på godt og ondt er i kort oversigtsform beskrevet - ligeledes de mange faktorer og mere eller mindre slet skjulte motiver, som stadig har og tidligere har haft indflydelse.

Holdningsmæssige yderpunkter beskrives; eksempelvis de mere følelsesprægede, hvor man vil yde hjælp til alle under enhver form uanset donorlandets økonomiske formåen.

I modsætning hertil viser jeg, hvorledes jeg med sund fornuft som ballast afviser hjælp - koldt og kynisk, men med en laset samvittighed, da bistanden ingen effekt har, såfremt den spredes. Nøden er for omfattende til at alle kan hjælpes.

De rige landes hjælp modsvares af dumping af kemisk affald - rovfiskeri ved Afrikas kyster - manglende gældssanering - toldmure - leverancer fra overskudslagre og manglende kontrol med våbenleverancer til pseudodemokratiske diktatorer og andre forbrydere. Det viser et tilbageholdende FN. Fakta lægges på bordet - uden prædiken - det er så op til læseren at finde sit ståsted.

En væsentlig faktor til nuværende hungerkatastrofe er klimaforværingen, der i et eller andet omfang skyldes befolkningseksplosionen. At underernærede børn - hvis og såfremt de får en voksentilværelse, vil være fysisk og psykisk retarderede har endnu ikke bremset den inkonsekvente hjælp - eksempelvis i form af moskitonet - medicin.