Damaskus

Damaskus er en portrætbog af den ældste by i verden, som stadig er beboet. Det var en ønskemodel at portrættere med  en god og lang historie. Yndefulde træk. Underfuld personlighed krydret med uimodståelig charme, så en flirt var uundgåelig. Sådan var Damaskus i 2008, da jeg som stipendiat opholdt mig på Det Danske Institut i en måned for at portrættere Damaskus og damacenserne. Modellens kvaliteter er voldsomt ændret, siden den ulykkelige borgerkrig startede i Syrien i 2011. I dag er modellen blevet vansiret og er ikke mere egnet som sådan.
Damaskus er hovedstad i Syrien. Den har i dag et indbyggertal på godt 4 millioner. Bogens billeder er langt overvejende fra den gamle bydel, medinaen. Her finder vi bymure, trange og labyrint-agtige gader, som blev bygget af arabere så langt tilbage som i 800-tallet.
Damaskus er en historisk by. Den har mesopotansk civilisation, og den oprindelige befolkning bestod af folk fra den østlige semitiske race senere kendt som Aramæerne.
Damaskus´ storhedstid var under de umayyadiske kaliffer fra 661 til 750, hvor Bagdad blev hovedstad for det muslimske storrige.
Syrien er ikke nogen islamisk stat. Hovedparten af befolkningen  er sunnimuslimer, men der er fortsat betydelige religiøse minoritetsgrupper som f.eks. kristne og de shiamuslimske alawier.