At være sig selv bekendt

Af: Rolf Mertz
118,75 kr
Mangler for tiden på forlagets lager. Leveringstid ukendt.
ISBN
9788792880192
I sin debutbog At være sig selv bekendt leverer forfatter og transaktivist Rolf Mertz et guerillafeministisk frontalangreb på samfundets kønsmæssige kassetænkning. I stedet for at betragte transkønnede som en afvigelse fra normen, der kan fikses med et nyt personnummer, hormoner eller kirurgi, argumenterer forfatteren for, at det er selve opdelingen i ‘mænd’ og ‘kvinder’, der er problemet.

I essayet tager Mertz os en tur med ned i det lokale fitnesscenter og viser gennem en blanding af personlige erfaringer og teoretiske refleksioner om køn, privilegier og maskulinitet, hvordan opdelingen i to køn samtidig fungerer som et påskud for den strukturelle underordning af kvinder. Vil man afskaffe patriarkatet, er det derfor ikke nok at reparere på status quo: Man må en gang for alle opløse tokønsmodellen.

Rolf Mertz er cand.mag. i engelsk og kønsstudier og bosiddende i Berlin-Kreuzberg. Rolf har bl.a. en fortid som underviser i feministisk teori på Center for Kønsforskning ved Københavns Universitet. Hans krop er ikke “forkert”, og han er ikke “fanget” i den.

Bogen er en del af Forlaget Nemos debatbogserie Tumulti.

Fra bogen:
»Titlens diskrete nik til Foucaults bekendelsesbegreb er ingen tilfældighed, men jeg kommer ikke til at vende vrangen ud på mig selv i håbet om syndsforladelse og/eller dét stempel, der kan veksles til hormonbehandling på Sexologisk Klinik [...] For mig er der ikke noget misforhold mellem henholdsvis mit såkaldt “biologiske køn” og min kønsidentitet. Det er tværtimod den gentagne påtvingelse af dét køn, jeg blev tildelt ved fødslen, der har indskrevet sig i min krop og derved kommer til at fremstå som dét biologiske køn, jeg i egenskab af min transkønnethed forventes at (ville) overskrive.« 

»Grænseoverløbere lever livet farligt [...] Imidlertid er der ikke andet for end at blive ved med at kæmpe for en queerfeministisk systemomvæltning. Tokønssystemet og den deraf afledte devaluering af alt “feminint” er begge indlejrede systemiske betingelser for patriarkatets fortsatte eksistens: Selv en extreme makeover af kønsrollerne kan aldrig blive andet end symptombehandling, så længe fundamentet forbliver binært. Vi kan ikke lappeløse os ud af et regime, der har strukturel ulighed som sin raison d’être.«


Rolf Mertz
At være sig selv bekendt
- hvori det fra et transperspektiv og med fitnesscenteret som bagtæppe vises, at tokønssystemet, heteronormativiteten og devalueringen af alt “feminint” er samvirkende betingelser for patriarkatets eksistens.

Tumulti 5
72 sider, paperback
Forlaget Nemo 2019
Specifikationer
Undertitel hvori det fra et transperspektiv og med fitnesscenteret som bagtæppe vises, at tokønssystemet, heteronormativiteten og devalueringen af alt “feminint” er samvirkende betingelser for patriarkatets eksistens.
Forfatter Rolf Mertz
Forlag Forlaget Nemo
Indbinding Paperback
Thema koder Etiske dilemmaer og debatter, Feminisme og feministisk teori, Kønsstudier og kønsgrupper, Kønsstudier: transseksuelle, transseksualitet, tvekønnede personer, Politik og regering
Varegruppe Politik, Debat
Ekspedition DBK
Udgivelsesdato 4. okt. 2019
Sideantal 72
Bredde 114
Højde 171
Dybde 7
Vægt 83
Første udgave 2019
Oplagsdato 4. okt. 2019
Oplag 1
Udgave 1
Serie Tumulti
ISBN-13 9788792880192
ISBN-10 8792880193
EAN 9788792880192
Sprog dan
Orignalsprog dan
Omslagsgrafiker Albert Scherfig
Illustreret i farver/sh Nej
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.