Kom ud

I fire dage er vi helt tæt på og følger en sygeligt usikker 15-årig pige fra en vestfynsk købstad, mens hun står over for sit hidtil største personlige opgør med sig selv. Hun kan ikke omgås andre mennesker og bliver skrækslagen ved tanken om det. I skolen klarer hun sig godt, men kun så længe hun har sikret sig, at de andre i klassen ikke lytter med.
Hun ønsker så meget, at hun kan blive social, men det virker som et usandsynligt mål, for hun taler aldrig med nogen, og hendes far presser hende konstant til at fokusere på skolen. Presset og lysten til at ændre sig kulminerer i, at hun tager en drastisk beslutning. Men er hun overhovedet i stand til at frigøre sig fra faderens forventningslænker, og kan hun ændre sig selv på så kort tid? Hvad er det i virkeligheden, hun vil ændre, og hvem er hun egentlig – ved hun det overhovedet selv?

Uddrag af bogen:
Jeg sætter mig på hug på stien, for jeg har fået øje på noget. En lille, hjerteformet sten, som jeg lydløst studerer i et kort øjeblik, inden jeg rejser mig op. Og får et chok. Jeg ser lige ind i ansigtet på en ung fyr, der står og knapper sine cowboybukser. Min puls stiger med ét. Af den øredøvende stilhed. Mit hjerte hamrer hårdt i mit bryst, og min krop ryster som et skælv, der kan mærkes på Richter-skalaen. Impulsivt hopper jeg frem mod ham i et kænguruspring og omfavner ham, ved ikke, hvad der får mig til det, måske adrenalinet i min krop, jeg ved det ikke. Han er på min alder, måske lidt ældre. Små dunagtige skægstubbe og mørkt, halvlangt fedtet hår. Vi slipper hinanden, stirrer hinanden ind i øjnene. Det føles, som om ingen tør lade være. Han tager en stor slurk af en øldåse, han har haft stående foden af en lygtepæl, da jeg taber min sølvring. I få sekunder følger begge vores øjne sølvringen, der ruller hen imod fyren, ruller, ruller, ruller, rammer hans fod og kollapser på stien af grus, sand og småsten.

STEFAN BRIX (f. 1990) er opvokset i den fynske købstad Assens, hvor historien også finder sted. I dag bor han i Odense, hvor han studerer journalistik.
”Kom ud” er hans debutroman. Men allerede som 13-årig havde han færdigskrevet sin første roman på mere end 100 sider om soldaten Morfeus, der med sit sværds skarpe klinge kæmper sig ud af et fjendtligt fængsel i den fiktive by Arnéz. Og selvom manuskriptet fik roser fra et forlag, blev det ikke til nogen udgivelse.
Foruden journalistikken og skriveriet interesserer Stefan sig for sport i alle afskygninger, og han har dyrket håndbold og fodbold, stort set siden han kunne gå.”Kender du følelsen af kuldegysninger, der strækker sig over hele hovedbunden? Fra hårrødderne ved toppen af din pande over issen og til de følsomme stykker af huden ved nakken? Sikkert. Du har sikkert selv oplevet følelsen. Når du har boret dine fingre ned i en vaskesvamp og kradset den med dine negle, eller når du har hørt på andre, der børster deres tænder.  Men har du oplevet, at kuldegysningerne dukker frem, fordi du tænker på at være sammen med andre mennesker?”