Ved vejs ende

Ved vejs ende er et forsøg på at give tavse personer stemmer. Hovedpersonen, den midaldrende Meta, der er blevet alene, plejer at udskyde beslutninger og handlinger, vil væk fra det hele og flytter til en lille by i udkanten af Danmark, hvor hun får job som natsygeplejerske på det lokale plejehjem og hospice.  
Fortielser, antydninger og rygter, overgreb, uægte børn, mishandling og mord ligger lige under overfladen i byen. Ikke alt, der bliver sagt, kan tages for pålydende, et ja er ikke altid et ja og et nej ikke et nej, men snarere et måske.   
Gennem beboernes og plejepersonalets historier åbner fortællingen en mosaik af livet, som det udspiller sig mellem stille eksistenser i tre generationer i et engang levende, nu næsten uddødt landsbysamfund, et puslespil, som, skal det vise sig, også involverer Metas tidligste barndom og hendes ophavs forhistorie, som er noget anderledes, end hun var klar over.  
Parallelt med optrevlingen af Metas historie bagud beretter fortællingen fremadrettet om Metas nye liv og levned i det lille samfund uden for lands lov og ret. Her gælder andre regler, hvad enten det drejer sig om sort arbejde, socialt bedrageri eller erotiske relationer på kryds og tværs og ud og ind af familierne, og Meta er snart selv indfanget af stedets atmosfære, som på én gang er lukket, men også fuld af uhørte muligheder.
For trods tilsyneladende ringe odds for et liv i det lille landsbysamfund og Metas egen indbyggede rædsel for forandring, der let ender i handlingslammelse, er meget muligt. Men hvor meget er frugtbart?