Nimbus skrøner

Af: Allan Kløve Nyborg
0,00 kr
Lagerstatus ukendt
ISBN
9788798763987
Mange vil jo nok mene, at emnet Nimbus-motorcykler er blevet tilstrækkeligt beskrevet
allerede. Men der dukker fortsat ting op, som ikke har været almindeligt kendt tidligere. Blandt andet er det blevet muligt at studere arkiver og samlinger, som hidtil har været lukket land.

Denne nye bog kæder de kendte ting sammen med mindre kendte og tidligere ukendte historiske oplysninger. Bogen prøver - blandt andet i kapitlet om udviklingsprojekter - at aflive nogle af de sejlivede "myter" som eksisterer på det område.

Forfatteren har besøgt diverse arkiver, men det vigtigste er, at han har nået at interviewe en lang række personer med særlig tilknytning til Nimbus motorcyklen.
Alderen på en del af disse mennesker, gør at det er i "sidste time", at de er blevet bedt om at fortælle det de ved. Det er forbavsende, hvor mange detaljer som disse personer kan huske, for det må jo ikke glemmes, at det er begivenheder som fandt sted for 50 - 65 år siden. Ja - for nogens ved kommende er det endnu længere siden. Det er øjenvidneberetninger af hidtil uset kaliber.
Disse menneskers oplysninger kædes med forfatterens kendte omhu sammen med den allerede kendte Nimbus-historie.

Iblandt de interviewede personer finder vi f.eks. motorkøreren Jens Nielsen fra Silkeborg, som lige før og efter Anden Verdenskrig kæmpede om førstepladserne imod en anden kendt Nimbus-kører: Joseph Koch.
Vi møder også Karen Fisker Knudsen, datteren af Nimbussens fader P.A. Fisker, samt hans barnebarn Jens Fisker.
Eller vi hører hvordan to unge danskere var hyret af "Riffelsyndikatet" til at demonstrere en Nimbus med sidevogn og 8mm Madsen Rekylgevær for den kinesiske hær i 1937.

Hvis man vil vide, hvordan man kan køre 7 km på et kilo bøgebrænde, så finder man også opskriften på det.
Der er mange andre "skrøner" i bogen, som f.eks. beretningen om Ellehammer & Søn og Elleham-motorcyklen, eller projektmageren "Jens Løgnhals".

Forfatteren, ingeniør Allan Kløve Nyborg fra Kolding, der selv har flere Nimbus motorcykler, har igennem 8 år været en flittig skribent på området.
Hans interesse for Nimbus, og især de historiske begivenheder som motorcyklen har været en del af, fik ham til at følge selv det svageste spor, for at finde ind til sagens kerne.
Specifikationer
Undertitel udvalgte historier
Forfatter Allan Kløve Nyborg
Forlag Motorploven
Thema koder Motorcykler: for alment interesserede, Motorteknik og erhverv
Varegruppe Cykler, Motorcykler & Biler
Ekspedition Egen
Udgivelsesdato 15. mar. 2003
Sideantal 191
Bredde 0
Højde 0
Dybde 0
Vægt 0
Første udgave 2003
Oplagsdato 15. mar. 2003
Oplag 1
Udgave 1
ISBN-13 9788798763987
ISBN-10 8798763989
EAN 9788798763987
Sprog Dansk
Orignalsprog Sproget kan ikke bestemmes
Illustreret i farver/sh Nej
Photographer Allan Kløve Nyborg m.fl.
Copyright © 2013-present Magento, Inc. All rights reserved.