Inklusion og eksklusion af kræftpatienters pårørende i en onkologisk klinik

Afhandlingen arbejder med en tese om, at kræftpatienters pårørende er udelukket fra den onkologiske klinik til trods for diverse marginale forsøg og tiltag på et inkludere dem, f.eks. i forskning vedrørende såvel pårørende som kræftpatienter, og i politiske, fagpolitiske og administrativt regi. Gennem beskrivelse og konstruktion af feltstrukturen konstrueret først den plads, hvorfra agenterne i den onkologiske klinik tænker, taler og handler. Derefter vises gennem interview, hvordan denne historiske udelukkelse af kræftpatienters pårørende materialiserer sig set fra læger, sygeplejersker, patienter og pårørendes fortællinger. Det vises, hvordan klinikken lader sig tænke, italesætte og gennemføre af de forskellige agentkategorier gennem at vise, ikke kun hvad agenterne i klinikken ytrer sig om, men indirekte også hvad de forholder sig til og beskæftiger sig med i klinikken, eksempelvis klinisk kontrollerede forsøg, stuegang, konference, administration, social kollegial tid og fritid. Det vises, at de pårørende til kræftpatienter basalt er udelukkende i klinikken. Samtidigt vises det, hvilken plads de pårørende tildeles i klinikken og på hvilke præmisser, når de momentant lukkes ind af de professionelle agenter for at forsvinde ud igen, når missionen er fuldført.
Det centrale i afhandlingen er at belyse, hvordan det kan være, at agenterne finder den vilkårlige orden i den onkologiske klinik acceptabel, og her arbejdes hele tiden med Pierre Bourdieus tese om, at et menneskes måde at opdele virkeligheden og orientere sig i den på, som man har fra sin sociale og kulturelle oprindelse og fra sin aktuelle livssituation, også virker orienterende for menneskets opførelse i andre sammenhænge, eksempelvis i professionelle sammenhænge eller når man indskriver sig som patient i den onkologiske klinik eller er pårørende til en patient i denne klinik. Dvs. at det, der hver for sig tilsyneladende kunne betragtes som vilkårlige opdelinger, som kunne være anderledes i det sociale rum, fra felt til felt, fra tilfælde til tilfælde, alligevel bliver struktureret på en homolog måde på en sådan måde, at alle opdelinger og orienteringer bekræfter og forstærker hinanden. Studiet viser, hvordan den underliggende virkning af agenternes klassehabitus er med til også at forme deres felthabitus helt frem til nogle forskellige varianter af typer inden for hver agentkategori.