Samfund eller Svanesang

De fire forfattere har sat sig sammen og skrevet denne bog for at råbe samfundet og dets myndigheder op. Det er en lille gruppe af mennesker, der alle har stor indsigt og viden omkring personlig udvikling, og som via deres erfaringer sætter store spørgsmålstegn ved udviklingen af vores samfund, der er blevet til et mareridt for mange borgere de sidste 20 år.

Det er fire helt almindelige mennesker, uden misbrugsproblemer, som ikke er modtagere af kontanthjælp og som hele deres liv har levet ud fra devisen: ´Man skaber selv sine muligheder´. Men som det fremgår af bogen, er dette udsagn blevet nærmest ikke eksisterende, for når man af en eller anden grund er kommet ind i den store tunge mølle af kontrol, love og regler og er blevet underlagt krav, der i nogen tilfælde er umulige at indfri – så er friheden pludselig væk, og man opdager, at man har fået frataget sine basale menneskelige rettigheder.

Bogen stiller nogle afgørende spørgsmål til alle: ´Hvornår er nok – nok?´, ´Hvor langt vil vi gå som samfund og som borgere?´ og ´Lever politikere i en helt anden virkelighed?´ De fire forfattere skriver om egne oplevelser og deres reaktioner på den virkelighed, der udspiller sig på jobcentre, i sygedagpengesystemet, i hospitalsvæsnet og på børneinstitutionsområdet, og om hvorvidt uddannelsessystemet er godt nok.

Bogen er en rusker og en reminder om, at der bor mennesker af kød og blod, med sjæl og som kan tænke selv, i vores lille land. Historierne og kommentarerne er barske og maner til eftertanke. Er det her vores fremtid? Er det det, vi vil? Er mennesket og dets basale menneskelige rettigheder i vores fælles samfund – blevet noget sekundært og ligegyldigt? Er det demokrati at fratage borgere deres ret til indflydelse på deres eget liv?
Virkelige historier der kommer ind omkring oplevelser på jobcentre, sygehuse, børneinstitutioner, ppr psykologer osv. Vi skrev den i desperation og forfærdelse.
En psykolog har bidraget - samt to skolelærere.

Den er højaktuel og ment som en hjælp til dem der tror det er dem der er noget galt med. Det nuværende system gør mennesker syge og forlænger processen mod helbredelse eller mod at finde et job. Vi kommenterer hvad vi mener sand livskvalitet er og hvordan det hænger sammen med at bidrage til samfundet. Hader iøvrigt det ord ´Bidrage´ - det er skamtæsket af diverse politikere;0)) Det skulle jo gerne være en lyst at deltage - men den bliver fjernet og i stedet er der kontrol, trusler og frygt. Hvilket mennesker fungerer optimalt under sådanne forhold?