Kvinden der passerede Stenbukkens Vendekreds

Vera er vendt tilbage til Frankrig efter at have tilbragt flere måneder i Afrika som sygeplejerske for Røde Kors. I Afrika besøgte hun området med de store søer netop som et af de største folkedrab i det 20. århundrede fandt sted. Mere end 800.000 mennesker i Rwanda blev myrdet i løbet af få uger. Efter helt udmattet at være vendt hjem erfarer hun, at hendes far, den berømte sigøjnerviolinist Jakob Michailov, i mellemtiden er død. Under et besøg ved hans grav møder hun en gammel sigøjner, som kendte Jakob. Han inviterer hende til at besøges sig, og Vera opsøger ham i hans campingvogn i en forstad til Paris. Sigøjnerne afslører for hende, at hun har en tvillingebror, Kolya.

Da Jakob rejste til Frankrig med den lille Vera for at spille violin, måtte han efterlade hendes bror, som var for svag til at rejse. Kolya og sigøjnerne flygtede senere i eksil i Centralasien, og Jakob anså ham for at være død. Men da Vera rydder op i Jakobs efterladte papirer, finder hun et brev, der er afsendt otte år forinden fra Polynesien. En vis Jean-René Isnard skriver, at Kolya kommer til Europa! På det tidspunkt var han altså i live, og hendes far var klar over det! Med det samme beslutter Vera sig for at rejse til Tahiti for at finde spor efter sin bror...