Af Frøken Næsvis bekendelser

I en lille landsby dybt inde i de svenske skove lever indbyggerne på en måde, som ville få Sveriges ""Moralförvaltning"" til at hæve mere end et øjenbryn...
Til denne landsby - blot en klynge træhuse og en gammel skolebygning - ankommer en dansk kvinde. Her får hun mulighed for at udleve sine inderste drømme - fantasierne om at spille rollen som den uartige skolepige, der bliver opdraget med tugt og disciplin.
Den københavnske journalist Fanny Breathless, som i 2001 debuterede som skønlitterær forfatter med de to samlinger erotiske fortællinger Blindebuk og Heksenat, fulgt op af Månegudinden og andre erotiske fortællinger i 2002, går her tættere på sin egen personlige erotiske forestillingsverden end i nogen af sine tidligere bøger.

Uddrag af Frøken Næsvis bekendelser
Jeg var så optaget af mine overvejelser, at der gik flere sekunder, før jeg registrerede, at en bil var stoppet få meter efter det sted, hvor jeg stod. Det var en blå stationcar med tagbagagebærer. Chaufføren rullede vinduet i passagersiden ned. Jeg hankede hurtigt op i rygsækken og spurtede hen til bilen. Da jeg kiggede ind, så jeg, at det var ham! Manden fra færgen. Han var ét stort smil: - Næh, er det ikke lille Frøken Næsvis? Sagde han med et drilsk glimt i øjet. - Vil du med? eller skal du stå herude i vildmarken og slå rod, til jeg kommer tilbage igen? Jeg tog en dyb indånding, nikkede så mut, åbnede den bageste dør og smed rygsækken ind på bagsædet. Jeg nåede lige at se, at der stod et par ICA-poser fyldt med dagligvarer mellem sæderne, inden jeg lukkede døren og satte mig ind på forsædet. Ud af øjenkrogen bemærkede jeg, at han havde skiftet skjorte og sokker. Begge dele var nu i samme nuance som bukserne. Jeg skal til Ristorp, sagde han. Du kan jo køre med så langt, du vil, Ristorp? Det lød nærmest som noget, han fandt på til ære for mig. Nå, men det måtte han også selv om. - O.k., sagde jeg bare og smækkede bildøren i. Jeg spændte sikkerhedsselen, og han speedede op. Vi kørte nogle kilometer i tavshe