Frygt og bæven

Kierkegaards hovedemne i  er det"Frygt og bæven" er det bibelske øjeblik, hvor Abraham er villig til at ofre sin søn, Isak, efter Guds ordre.

For at gøre konflikten almen spørger Kierkegaard: "Gives der en teleologisk suspension af det etiske?", dvs. kan man henholde sig til et højere formål – krigslykke eller tro – for at undskylde brud på omsorgen for og respekten for andre? Gives der en 'undtagelse' fra den almindelige, medmenneskelige pligt?